Søg på varenummer eller produktnavn

25. januar 2010: Unge tænker nyt for Urtekram

Hvordan ser morgendagens sunde og bæredygtige mad ud, hvis man spørger unge, der arbejder med produktudvikling?

Det får den økologiske virksomhed Urtekram International A/S fra Mariager formentlig nogle originale bud på i løbet af et par dage.

26. januar stimler ca. 600 studerende fra erhvervsakademier i hele Midtjylland nemlig sammen i Søhøjlandet og tænker innovativt under den fælles paraply ”Innovation Cup 2010”. Torsdag præsenterer de resultatet af de to dages arbejde, hvor de bl.a. har vendt den opgave, som Urtekram har stillet: At udvide det eksisterende sortiment med nye, økologiske produkter, der lever op til Urtekrams værdier og derfor både tager hensyn til vores sundhed og til klima, miljø og dyr.

”Vi lancerer i forvejen selv mellem 80 og 100 nye produkter om året, men synes, at det kunne være spændende at høre, hvad de studerende kan byde ind med. Og vi håber bestemt, at der kommer helt nye ideer på bordet, som forbrugerne efterfølgende kan få glæde af”, siger Produkt- og Kommunikationschef Line Duus fra Urtekram.

Erhvervsakademiet Dania står bag ”Innovation Cup "2010”, der munder ud i en messe, hvor ideer og koncepter præsenteres. Ud over Urtekram International a/s har fem andre erhvervsvirksomheder stillet praktiske opgaver til arrangementet, der i år har overskriften ”Bæredygtig sundhed”.


For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

Line Duus   
Produkt- og Kommunikationschef
Urtekram International A/S

Mobil: 29406888
E-mail: lineurtekram.dk


Tilbage til pressemeddelelser

Nyhedsbrev

Urtekram International A/S  Klostermarken 20  DK-9550 Mariager  Tel: +45 98542288  Fax: +45 98542333  Email: infourtekram.dk