Vores produkter

På Urtekram er det mest brugte ord innovation. Næst efter økologi! Vi brænder for at styrke økologien, så den kan vokse sig endnu større. Vi har mere end 1200 produkter i vores sortiment og udvikler nye produkter hele tiden. Til store og små smagsløg. Til den gode samvittighed. Til hverdag og fest. Til søde tænder, madpakken og meget mere. Men frem for alt til dig.

 

Produktionen

Det tager ca. 3 dage at producere 1000 liter shampoo i Urtekrams produktionslokaler i Mariager. Det bliver til ca. 4000 flasker shampoo. Dag 1 blandes de naturlige råvarer sammen i store kar. Det er fine sager, som anvendes. Alle råvarer så vidt muligt økologiske, og hvis de ikke de kan fås økologiske er de altid naturlige. I Urtekram body care er 95 % af plantestofferne økologiske. De velduftende, æteriske planteolier som bruges i mange produkter er i fødevarekvalitet, hvilket betyder, at de er den ypperste kvalitet. Dag 2 fyldes det færdigblandede produkt på flasker. Det tager en hel dag, så det er først dag 3, at der sættes etiketter på flaskerne. Herefter tages stikprøver, som indsendes til det eksterne laboratorium, der tester om produkterne kan frigives til salg.

Produktionsfaciliteterne i Mariager er små, så der kan kun fremstilles f.eks. én type shampoo ad gangen. Hver produktion (batch) bliver nummereret, så hvert enkelt produkt kan spores tilbage til produktionen. Skulle et produkt være blevet dårligt er det aldrig hele produktionen, som er blevet ramt af kim eller bakterier. Det er ofte kun enkelte produkter i et batch som mikroorganismerne har fået smag for. Urtekram kasserer dog altid hele batch’et for en sikkerhedsskyld.


Tilbage til forsiden

 

© Copyright Urtekram 2011