Quinoa er det nye sort
22-07-2010, kl. 10:49, Alder: 2 år, Set af: 1827 personer
Sort quinoa og rød quinoa og quinoa mysli – nye produkter fra Urtekram. Og hvad er Quinoa så for noget – Jeg havde aldrig hørt om det før og fandt frem til følgende da jeg søgte på internettet:
“Quinoa er et forholdsvist nyt korn herhjemme og endnu ikke særligt kendt. Det ligner hirse og har været dyrket i Andesbjergene i over 5.000 år i nogle af verdens mest golde, kølige og utilgængelige egne”.
“Inkaerne kaldte quinoa for "Moderkornet" og betragtede det som helligt. I dag kaldes det "fremtidens superkorn".
“Quechua-myten fortæller, at en turteldue bragte tre frø til folket. Frøene var en gave fra himlen, leveret af en hellig fugl. Af disse tre frø var – og er - quinoa det vigtigste”.
Skøn myte – og skønne produkter. Myslien er særdeles lækker sammen med yougurt naturel og med lidt af Urtekrams agavesirup ovenpå.
Den røde Quinoa har jeg kogt og brugt som tilbehør til kød og salat på lige fod med kartofler, pasta eller ris. Den smager som en mellemting mellem friske nye sommerærter og nødder. Quinoa mætter men fylder ikke, hvilket betyder at den også er god for fordøjelsen.

Grillet kyllingebryst, salat og rød Quinoa.
Quinoaen er ikke mine børns favorit, når jeg serverer den som tilbehør, og derfor har jeg tænkt mig at prøve at bruge Quinoaen i pandekager, I det det er et produkt der indeholder meget protein og kalk – se følgende opskrift:
Quinoa pandekager
1½ dl quinoa
½ l vand
1 stort æg
4 spsk. rismel
½ dl rismælk
1 nip salt
1 spsk. rørsukker (kan udelades)
½ tsk. kanel
1 moset banan (kan udelades)
Smør til bagning.
Quinoaen skylles. Vandet bringes i kog. Quinoaen kommes i og koger 10-15 min., til kornet brister. Når de har kogt, hældes evt. overskydende vand fra. Rør quinoaen med æg, rismel og – mælk, salt, sukker, kanel og banan. Dejen sættes med en spiseske på panden. Pandekagerne bages ca. 1 cm tykke, ca. 5 min. på hver side. Serveres evt. med ahornsirup.
God fornøjelse! 
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.I mange COOP butikker kan I lige nu finde et fint opskriftskort fra Lene Hansson på øko-hylderne. Det er på en quinoasalt, der smager rigtigt lækkert. Kommer du ikke forbi dit lokale supermarked, så kan du også finde opskriften her:
http://www.urtekram.dk/1464/
Rigtig god sommer!
De bedste hilsner,
Marian