Ansvarlighed
kan ikke gradbøjes

 

Dyrevelfærd

Hos Urtekram tester vi vores produkter selv. Vi smager selv på madvarerne, dufter selv til kaffen og prøver selv shampooen derhjemme. Det gør vi fordi vores produkter er til rigtige mennesker, og derfor tror vi på at de bedste forsøgsdyr er os selv. Vi er også lettere at tale med. Vi bruger ikke konventionelle forsøgsdyr. Vi mener nemlig ikke, at vi som en ansvarlig økologisk virksomhed kan være bekendt at lade det gå ud over dyrene, når vi skal udvikle nye produkter eller forbedre de eksisterende.

Når vi udvikler body care-produkter får vores produktudvikler hjælp af et internt og frivilligt testpanel af virksomhedens økologiske originaler, som tester produkterne efter alle kunstens regler. Lige siden vi begyndte, har det været den bedste måde at sikre produkter af den højeste kvalitet, og derfor vil vi også blive ved med at gøre det fremover.

For at sikre, at de dyre-etiske standarder overholdes, har vi og vores leverandører også forpligtet os til at overholde to mærkningsordninger: Ecocert og Leaping Bunny. Ecocert-ordningen sikrer blandt andet, at det enkelte produkt ikke er testet på dyr og Leaping Bunny, der repræsenteres af The European Coalition to End Animal Experiments (ECEAE) og i Danmark af Forsøgsdyrenes Værn, er en forsikring om, at der i hele Urtekrams produktion, ikke indgår dyreforsøg på noget som helst stadie af produktionen. Dette er vores adelsmærker, som vi bærer med stolthed.

Du kan læse mere om mærkerne og dyrevelfærd via disse links:
Leaping Bunny og www.eceae.org
Ecocert
Forsøgsdyrenes værn

Tilmeld dig Urtekrams nyhedsbrev
Tilmeld dig nyhedsbrevet:
Send
* Påkrævet
 

© Copyright Urtekram 2011