Følg os

Vil du være en af de første til at høre fra os, når vi har noget på hjertet? Vi brænder for økologi og deler ud af vores begejstring på vores nyhedsbrev, facebook og her i vores øko-univers. Den samme begejstring deler vi også med vores partnere, når vi udvikler nye, spændende produkter. Vil du med på vores økologiske opdagelsesrejse?

 

1. august 2011: Giv dit hjemmebag bid - Urtekram lancerer ny økologisk fiberbageblanding med chia og hampfrø

Hjemmebagt brød er et hit! Og nu kan du opgradere hjemmebagningen med Urtekrams økologiske fiberbageblanding. Den er ny i sortimentet af bageblandinger og forkælet med de to spændende nye frø: Chia- og hampfrø.

Urtekrams fiberbageblanding er ideel at have ved hånden i køkkenet, når du vil variere dine almindelige brød og boller og gøre dem mere fristende med masser af fuldkorn, fiber og bid. Den nye bageblanding indeholder chia- og hampfrø, som trods deres små størrelser er såkaldte kongefrø med et naturligt højt indhold af vegetabilsk omega 3-olie, kostfibre og proteiner.

Tag den nye fiberbageblanding i brug med det samme helt uden besvær. Den kræver ingen opblødning, men kan tilsættes dejen direkte lige inden melet.

Vejl. udsalgspris kr. 19.95

Så nemt får du grove og lækre sandwichboller med Urtekrams fiberbageblanding:

Fiber-sandwich boller
Ca. 15-18 stk.

Ingredienser:
3 dl vand
2½ dl yoghurt naturel
15 g gær
1 spsk. havsalt*
1 spsk. sirup* (agave eller ahorn)
2 dl (140 g) fiberbageblanding*
200 g kamutmel* (eller grahamsspelt* eller fuldkornsdurum*)
Ca. 350 g speltmel*
1 æg til pensling
Ca. 50 g flager til drys f.eks. grove havreflager*

* = Urtekram produkt.

Opløs gæren i vand, yoghurt og sirup. Tilsæt salt og fiberbageblanding.  Rør dernæst kamutmel og til sidst speltmel i dejen. Ælt dejen godt og længe (evt. på en røremaskine) til, den er smidig og sammenhængende, men klistret. Stil den tildækket i køleskabet til næste dag (ca. 8 timer).

Vend den forsigtigt ud på et meldrysset bord. Form dejen til en firkant på ca. 30x30 cm og skær den ud i 15-18 stykker. Lad bollerne hæve lunt i ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 225 grader.

Pensl bollerne med æg og drys med flager. Bag bollerne i 10 minutter ved 225 grader. Sænk derefter temperaturen til 200 grader og bag yderligere 12 minutter. Afkøl bollerne på en bagerist.


For mere information og billeder i high-res kontakt:
Anne-Sophie: annesophie@julialahme.com annesophie@julialahme.comeller Julia: julia@julialahme.dk 

 

© Copyright Urtekram 2011