Søg på varenummer eller produktnavn

Økologi med lange rødder

I 1980’erne rejste Urtekram til Tyrkiet og sagde til lokale avlere: Hvis I vil droppe sprøjtegiftene og arbejde økologisk, så vil vi købe jeres varer.
Vores fokus var tørret frugt som bl.a. rosiner, fordi mange børn spiser dem. På det tidspunkt var de ikke til at opdrive i økologisk udgave, men blev fremstillet med brug af store mængder kemi.
Og de tyrkiske avlere sagde ok til udfordringen - så de står i dag bag poserne med Urtekrams lyse rosiner, figner og abrikoser (og i øvrigt også kikærter, røde linser og hasselnødder).  

Så vindruerne bliver ikke længere sprøjtet, og fignerne bliver ikke længere gasset med metylbromid, som ganske vist dræber skadedyr, men også ødelægger ozonlaget. I stedet får vi ram på skadedyr ved at give fignerne et kuldechok på 25 minusgrader.

Urtekram var ikke alene om at sætte gang i økologisk produktion i Tyrkiet – det skete i samarbejde med firmaer i England, Holland og Frankrig i den såkaldte Good Food Foundation, som arbejder for at udvikle bæredygtig, økologisk landbrug efter principperne i Fairtrade. Organisationen har i dag sit eget kontor i Tyrkiet, og tre lokale landbrugskonsulenter, lønnet af Urtekram og de øvrige samarbejdspartnere, hjælper avlere og fabrikker med at holde de giftige genveje
fra døren.

Det projekt er vi stolte af i Urtekram – så mindst én gang om året rejser vi lige ned
og hilser på…

Læs mere om The Good Food Foundation her.


Tilbage til "Økologi, miljø & Fair Trade"

Nyhedsbrev

Urtekram International A/S  Klostermarken 20  DK-9550 Mariager  Tel: +45 98542288  Fax: +45 98542333  Email: infourtekram.dk