Søg på varenummer eller produktnavn

Øko-rødder siden 70erne

Urtekram er den rene vare. Sådan tænkte vi, da virksomheden blev grundlagt som et økologisk pionerprojekt i 1972, og sådan tænker vi fortsat i dag, hvor Urtekram International A/S er en af de største spillere på det økologiske marked i Skandinavien. På Urtekram producerer og distribuerer vi et bredt udvalg af økologiske kolonialvarer, frost og body care og har også et udvalg af allergivenlige produkter. Faktisk har vi over 1200 varenumre. Den rene vare er kernen i vores virksomhed. En kerne som vi værner om ved at stille strengere krav til Urtekram produkter end de økologiske regler foreskriver. På Urtekram kalder vi det renere økologi.

Vi har haft vokseværk de sidste år. Vækst er et mål for os fordi jo mere økologi vi udvikler og leverer, jo mere gavn kan vi gøre i forhold til sundhed, miljø og ansvarlig fødevareproduktion. En vis størrelse hjælpe os altså med at sikre rene varer på hylderne og dermed støtte udviklingen af økologien herhjemme og i udlandet.

Selv om vi er vokset, bobler dagligdagen i Mariager af nytænkning, engagement og ildhu, som den altid har gjort - både når vi tester nye produkter, blander vores egen grød og mysli eller fremstiller vores egen kropsplejeserie - med og uden duft.

Hovedaktionær i Urtekram International A/S er Ross Jackson – dansk-canadisk erhvervsmand og forfatter med bæredygtighed som sin mærkesag. Ross Jackson står bag den almennyttige forening Gaia Trust og har gennem årene investeret i og støttet en række økologiske og bæredygtige projekter og virksomheder med i alt 100 Mio. DKK. I 2005 købte Ross Jackson virksomheden Nutana, der fremstiller vegetabilske fødevarer, så Nutana er også en del af Urtekram Int. A/S.

Vores rødder er med andre ord ”grønne”. Det har de været fra begyndelsen i 1972, da Urtekram blev stiftet af øko-pionererne Lisbeth Damsgaard og Ronnie McGrail. Dengang var giftfri mad og fair trade en idealistisk hjertesag for de få, og man måtte kæmpe for et hjørne i butikker med en bred kundekreds.

I begyndelsen af 1990’erne sendte øko-bølgen sine første krusninger ind over det hjemlige marked, og Urtekram var med i forreste række, da den økologiske branche fik fodfæste i Coops supermarkeder. I dag er vores produkter tilgængelige i stort set alle helsekostbutikker og supermarkeder – nogle fører mange af vores produkter og andre et begrænset udvalg.

For at følge trit med efterspørgslen og lette forbindelsen mellem producenter og butikker er vi netop flyttet ind i et ny stort lager tæt på motorvej E45. Men pionér-blodet ruller stadig i vores årer: Vi samarbejder med fremtidens produktudviklere og tager bestik af den nyeste forskning, og hvert år resulterer det i op mod 100 nye produkter med høje krav til sundhed, smag, renere miljø og mindre klima-belastning. Bl.a. har vi landets største udvalg af fair trade-certificerede varer, som selvfølgelig også er økologiske. Der er ingen skjulte overraskelser i vores produkter. Det har altid været vigtigt for os at forbrugeren kan gennemskue vores produkter. Derfor har vi bl.a. altid haft fuld varedeklaration efterfulgt ”intet andet” på vores produkter.

Vi synes selv, at vi når ud i mange hjørner og er opmærksom på konsekvenserne af det, vi gør, i alle led fra produktion og transport til emballage og indhold – faktisk helt ud til skraldespandene hjemme i Mariager, hvor vi nu genbruger det økologiske køkkenaffald til kompost.

Den økologiske tanke om ansvarlighed er nemlig stadig en hjertesag for Urtekram, og det er vigtigt for os at præge udviklingen og sikre en frodig fremtid for den rene vare herhjemme og på eksportmarkedet. 

Nyhedsbrev

Urtekram International A/S  Klostermarken 20  DK-9550 Mariager  Tel: +45 98542288  Fax: +45 98542333  Email: infourtekram.dk