Cykelkilometerpenge
Når Finn Pedersen vælger at trampe i pedalerne de tre km til arbejde i stedet for at træde på speederen, skåner han ikke alene miljøet – han tjener faktisk penge:
På Urtekram, hvor Finn er driftsleder i body care afdelingen, betaler vi nemlig kilometerpenge efter statens takster til de medarbejdere, der tager cyklen på arbejde.
”Du kan sige, at vi giver et incitament til at tage cyklen og spare på benzinen”, siger kvalitetschef Anne S. Hansen og tilføjer:
”Det er godt for miljøet, og det er godt for Urtekram”.
Den unikke idé handler kort sagt om medarbejdertrivsel på den ene side og ansvarlighed over for klima og miljø på den anden – og har eksisteret længe, inden det blev mainstream at sætte klimaet på dagsordenen.
Den står tilmed ikke alene:
Urtekrams energiforbrug stammer fra vedvarende energikilder. Siden 1997 har vi ejet andele af en vindmøllepark i Vestjylland, og i dag køber vi desuden strøm fra svensk vandkraft.
Og nye ideer kommer løbende til: Her i efteråret begyndte medarbejderne i den økologiske kantine at hælde køkkenaffaldet i kompostbeholdere. Nu har de tilsat økologiske kompostorme, som omsætter affald til muld. Så til foråret kan vi ansatte få ren kompost med hjem til køkkenhaven.
Se TV2Nords indslag "Betaling for at cykle" sendt tirsdag d. 17. november 2009 kl. 19.30 her: http://tv2nord.dk/default.asp?pageID=4&ProgrammeDate=17-11-2009










Klostermarken 20
urtekram.dk