Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Afgifter på usundhed er et skridt på vejen

26-02-2009, kl. 15:20, Alder: 3 år, Set af: 1476 personer

af Morten

De seneste dage har været fyldt med spændende debatter om skat og afgifter. Jeg har naturligvis hæftet mig mest ved den del af debatten, der handler om sundhed. Og jeg glæder mig over, at regeringen nu åbent arbejder for, at der skal højere afgifter på sukkervarer (som det så smukt hedder i den politiske verden), tobak og alkohol.

Jeg er sikker på, at højere afgifter og dermed højere priser vil få flere danskere til at vælge de usunde ting fra i større eller mindre grad.

Men grundlæggende tror jeg egentlig ikke på forbudspolitik, der også skaber modtryk, fordi der er rigtig mange, der helt naturligt og menneskeligt vil reagere på de højere priser ved trodsigt at fastholde forbruget af sukker, alkohol og tobak.

Så selvom det er et lille skridt på vejen, kunne jeg godt tænke mig, at politikerne fik taget hul på værdidebatten om den positive tilgang til sundhed.

Hvis man kigger på sundhedsproblemerne med positive briller, vil man hurtigt se, at der er mange, der vælger de sunde varer fra, fordi de er for dyre. I disse finanskrise-tider valfarter forbrugerne til discountbutikkerne, hvor de er nødt til at gå på kompromis med sundheden.

Al ære og respekt for discountbutikkerne, der for manges vedkommende er rigtig gode til at fokusere på økologi. Men det er bare ikke der, der er basis for at skabe de store sundheds- og livsstilsændringer.

Derfor er det mit store ønske, at afgifterne (det gælder også moms) på de sunde varer bliver sænket. Det er positiv tænkning LIVE – og det vil give mange flere mulighed for eksempelvis at købe de 600 gram frugter og grøntsager som hver person i husstanden skal have. Det vil også give mange flere muligheden for at købe ind til bedre og mere varierende morgenmåltider, som godt 25 procent af danskerne har store problemer med.

Med de forhøjede afgifter på usunde varer har politikerne åbnet for den vigtigste debat: Nemlig den om, hvordan vi sikrer, at så mange så muligt tager ansvar for deres sundhed!? Det bliver en spændende debat, som jeg vil deltage i med stor iver – blandt andet her på siden.

Jeg vil selvfølgelig også være at finde på www.kernesundfamilie.dk, hvor der i øvrigt er mange spændende bud på en sund livsstil på bloggen!

 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011