Øko-vennerne

Friske didarer og græshopper

Min mor har sommerhus i Rørvig, og vi er meget tit oppe og besøge hende i ferier og i weekender.
Hun har et lille hus som kun er 10 cm hævet fra jorden. Alt er meget enkelt og simpelt, og insekter af forskellig vis, lader sig ikke synderligt forstyrre af dette lille hus på grunden.
Nogle gange er det næsten en banegård af edderkopper, sommerfugle og mærkværdige træhvepse med lange læggebrodder, som lige lægger vejen gennem det sommeråbne hus.
Vi føler en utrolig nærhed og samhørighed til alle de små væsner dette sted. Alle bliver nænsomt hjulpet tilbage til naturens frihed i en fragttransport syltetøjsglas og postkort, hvis ikke de selv finder en åben dør eller et vindue. Selv de store edderkopper, som jeg personligt helst foretrækker vælger en helt anden rute, end gennem huset.
Rådyrene har faste daglige ruter gennem haven, og vi står musestille og betragter de smukke dyr, til de ser os og springer bort i skjul.

Nu er det sensommer. Naturen bugner med mirabeller, blommer, sommeræbler, brombær, sene hindbær og på grunden i Rørvig, de Amerikanske blåbær som vi har plantet for ca. 7 år siden. Grenene er så tunge af bær at de somme tider knækker.

Min søn William på snart 2 år kalder alle bær for ”Didar”. Når vi f.eks. er på cylkeltur og han med sit falkeøje spotter modne mirabeller eller brombær, fægter han hele sin pegende arm ud i retning af målet, med en sådan kraft at vi slingrer på cyklen, mens han råber ”DA DIDAR!” det eneste der er at gøre er at hugge bremsen i, og plukke nogle didarer som han så veltilfreds muncher i sig.

Efter en dag med, sol, strand, store sandslotte med voldgrave som bliver fyldt med bølgevand, soppebassin i haven, cykeltur, og massere af didarer, er det så skønt at ligge i sengen ved siden af min lille dreng og følge ham helt ud til drømmeland hvor didarerne hænger alle steder i store nå-venlige klaser.
Jeg mærker den blide sommervind puste på vores brune kinder gennem det åbne vindue, og ro og lykke gennemstrømmer mit sind, min sjæl og min krop.
Jeg ligger der og lytter til sommerens lyde. Græshopperne har travlt med at cykle rundt på deres Ralaigh cykler med gear (ja sådan lyder det ihverttilfælde!), og en lille fugl skal lige have pippet godnat, inden den også hopper i reden.

Alt dette er så dejligt. Dette nærvær med de små krible-krablere, naturen, duftene, didar, havet og de blide aftenlyde er i virkeligheden det allerstørste. Synes jeg. At dele det med min lille nysgerrige dreng, som observerer, smager, dufter og indtager alle disse vidunderlige indtryk, er fantastisk.
Jeg føler mig ydmyg i forhold til at have muligheden for at nyde det, og taknemmelig over at være i stand til at få disse lyksagligheder serveret, ved bare at rette opmærksomheden på mine omgivelser.
Og så føler jeg en afsindig enorm trang til at passe på det.
Det er her enderne mødes i forhold til at købe økologisk som en selvfølge, og være betænksom i forhold til forbrug og livsstil.