Indien i tasken
18-09-2009, kl. 08:43, Alder: 2 år, Set af: 1033 personer
Min morfar fløj engang fra Paris til København. I flyveren kom han til at sidde ved siden af en indisk mand som hedder Tony. De bondede på turen, og min morfar endte med at fortsætte rejsen til Stockholm, i stedet for at hoppe af i København. For at forlænge samværet med sin nye ven.
De fortsatte venskabet resten af livet, og besøgte hinanden mange gange i henholdsvis Indien og Danmark.
Efter at min morfar døde, fortsatte mange i min familie med at fastholde venskabet fra Bombay. Jeg selv besøgte familien sammen med min bror og hans familie, for 2 år siden, for Tony lever endnu.
Hvert år ved juletid gennem hele min barndom, husker jeg det særlige treat som kom langvejs fra. Helt fra eksotiske Indien.
Tony sendte min morfar 5 kasser friske mangoer.
Alle morfars 4 døtre, deres mænd og samtlige børnebørn, fik en mango hver.
Jeg husker tydeligt hvor særligt det var, at sidde og guffe denne særlige frugt, under nøje instrukser, og i samlet flok.
Min mor fortalte år efter år hvordan hun huskede de Indiske børn fra HENDES Indien oplevelse, altid fik smasket stenen HELT ren for frugtkød, så der kun var en tør pelset sten tilbage.
Vi sad med tonsvis af pels mellem tænderne og gjorde ritualet efter.
Nu er mangofrugter en normal ting at finde i supermarkedet, men det bliver aldrig det samme som dem vi fik specielt sendt, inden de fleste danskere overhovedet anede hvad en mango var...
Ligesom når man smager en friskplukket og solmodnet mango der hvor de nu gror, er der langt til en Dansk-supermarked-Mango... sådan er det jo med al eksotisk frugt og grønt.
Derfor kan tørret frugt noget særligt. Og Urtekrams tørrede Mangoer giver flask-back til barndommens minder. De smager nemlig rigtigt meget af Mango. Nu har vi haft travlt hele sommeren med at spise friske lokale didarer (se tidligere blog!), men de poser soltørret mango vi fik med julikassen er dog væk alligevel. Det er nemlig ret så ok lige at have 5 kasser mangoer i håndtasken.
Med Indien i håndtasken, har du det dejligste eksotiske slik, med på tur. Og jeg her i sommer da jeg hev en pose frem på en familiecykeltur, oplevede jeg at alle elskede det. Børn og voksne.
Nu bugner naturen jo med frugt, men jeg ved med sikkerhed, at når December nærmer sig, bliver min håndtaske igen fyldt op med poser af 5 kasser Indien.
Og jeg deler gerne ud!
(Det eneste jeg savner fra Urtekram, er at der står på posen HVOR frugten er dyrket. I disse ”times of storytelling” er det en vigtigt information. Det er med til at starte fantasien, minderne – og historierne.)
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.