Værtindegaver og samvittighed
28-10-2009, kl. 08:22, Alder: 2 år, Set af: 1167 personer
Jeg elsker at kunne give en hjemmeplukket buket som værtindegave eller selv at have en på bordet.
Jeg kan godt finde på at have nogle smukke efterårsblade til pynt på mit spisebord, men er så vidt jeg husker aldrig kommet med en håndfuld blade som en værtindegave. Ikke KUN blade ihverttilfælde : )
Købte blomster er for mig lidt svære. På nær tulipaner, og det er jo kun i foråret at de er interessante.
Jeg har set blomsterfarme i Afrika som har gjort det meget svært for mig at købe billige blomster f.eks dem ved Magasin i København. Jeg synes det er fristende når de er så billige, men så tænker jeg på de afrikanske bønder jeg så på de store hollandsk ejede jorde i Kenya. De har forvandlet lækker vulkanjord, som ville kunne brødføde tusinde af lokale med grønsager, til et udpint helvede af erosion, sprøjtegifte og overvanding med kunstgødning. Dette har givet næsten samtlige bønder eksem og astma, samt ødelagt den omkringliggende natur med forurening af den overflod af næring og gift som skal gøre roserne flotte, billige og mange.
Det var så trist at se, og det vækkede virkelig en vrede i mig. At vores luksus og overforbrug har sådan en direkte effekt på områder i lande fjert fra vores bevidstheder. Øv.
Så det er en af grundene til at jeg prøver at finde på alternativer til blomster, til når jeg bliver inviteret ud til middag o.l.
Heldigvis er jeg godt hjulpet i den økologiske Verden, for her er mange ting som er dejlige at bringe ind i folks hjem.
I den sidste Urtekram kasse var der et par gode eksempler.
Himalaya salt er et af dem. De fleste mennesker sætter pris på godt salt, men mange tror jeg er for nærige til at betale mere end de der 3 kr. man kan få et helt eller et halvt kilo dårligt salt for. ”Salt er salt” tror jeg mange tænker, indtil de har prøvet ”the good stuff”! Så her er absolut en god vært / værtindegave. Den fine glaskrukke som er pæn at have stående, gør det også velegnet til en gave.
Lotus og Jasmine theen er også velegnede til gaver. Disse meget smukt designede pakker gør theen endnu mere eksklusiv og fin, og det er kun det disse finer varer fortjener.
På et tidspunkt gik jeg lidt amok i at teste Yogi theerne, og jeg havde 12-15 af dem stående i æskerne på mit køkkenbord. De så lidt overvældende ud, men der var ikke plads i mine daværende åbne køkkenrum. De flotte pakker hjalp dog på det.
Jeg fandt mine absolutte favoritter, som jeg efterfølgende aldrig går ned på (Detox og Cinnamon Spice). Jeg sørger altid for at have en god beholdning af disse, og har også altid et par breve med mig til at indtage på mit job for eksempel.
De dejlige og friske Lotus og Jasmine theer, kommer nok heller ikke til at mangle i mit skab fremover.
Det skulle altså lige være hvis jeg kommer til at forære dem væk i værtinde gaver...
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Jeg skal lige love for, at din blog har givet mig noget at tænke over. Så sent som i lørdags var jeg inde omkring brugsen og købe en buket roser som værtindegave. Var lidt sent på den og da blomsterhandleren havde lukket, var brugsen mit næste valg. Og det skal lige siges, at det, gør jeg aldrig mere…
På trods af, at buketten vakte stor lykke, sidder jeg tilbage med en virkelig skidt smag i munden. Har aldrig før spekuleret over blomsternes ophav og hvilke midler, der tages i brug for at dyrke dem, og det er virkelig uhyggeligt. Den buket blomster jeg købte i lørdags var godt nok Fairtrade-mærket, men det undskylder ikke for de andre gange, hvor jeg har ladet mig friste af billige blomster uden fair trade garantien. Så mange tak til dig Marie, fordi du har åbnet mine øjne – og jeg lover aldrig at gøre det igen…
Hilsen Anne
Mange tak for dit indlæg. Jeg blev helt trist tilmode ved tanken om de afrikanske blomsterbønder. Øv.
Det er præcis det samme som min kæphest om økologisk bomuld, udpint jord og syge mennesker er konsekvenserne af vores forkælede forbrugskultur. Meget trist at tænke på.
Men så er det skønt at du disker op med nogle alternativer til at købe blomster. Her hvor jeg bor har vi stadigvæk mange rækker af plukselv blomster, som står utroligt flot selv her i oktober. Hvis man har have kan man måske tænke det ind, at lave bede som kan stå helt ind i vinteren.
Tak igen,
Kh Anja