Øko-vennerne

En tyr, en sæbe og en lille snip mad

Det er altid sjovt at observere andre menneskers særheder. Især når man selv er helt utrolig normal. Min søster for eksempel, spiser aldrig op. Og jeg mener ALDRIG. Hun lader altid en lille snip mad ligge tilbage på tallerkenen. Uanset hvad det er hun spiser, en rugbrød, en marsbar, sovs og kartofler. I går var vi i fotostudie sammen, min søster er meget smuk, og har indvilliget i at være model for det tøj jeg sælger på min hjemmeside, og som et lille bitte tak havde jeg taget Lotuste med og en bolle med kanelsnask i. Da jeg ryddede op efter vores fotosession, så fandt jeg en lille snip kanelbolle på bordet ”det sidste var lidt tørt” sagde min søster undskyldende. Og jeg blev helt varm af lykke og genkendelighed indeni. Hvor er det skønt at nogle ting aldrig ændrer sig, og især ikke så forholdsvis uskadelig en ting, som altid at lade en snip mad ligge tilbage.

Da jeg havde været sammen med min søster i går, og gået og moret mig over hendes madefterladenskaber, så kom jeg hjem og opdagede at jeg havde glædet mig til at vaske hænder. Altså jeg kunne næsten ikke komme hurtigt nok ind af døren. Og det var ikke fordi jeg ikke havde vasket dem tidligere på dagen, for det havde jeg. Jeg har bare en lille hemmelig særhed, og det indebærer bare en Urtekram olivenhåndsæbe, en stor fast bar, som er fantastisk at holde i hænderne, mens det varme vand skyller ned over. Den er blød og smuk, den skummer med blødt skum, og den føles meget anderledes end andre håndsæber jeg har prøvet. Jeg er ikke så vild med det i flaske og pumpe, jeg kan virkelig godt lide at stå med en sæbe i hånden. Herhjemme har vi begge slags, og jeg har min sæbebar for mig selv. (Pause)



Jeg måtte lige ud og vaske hænder med den igen. Den er vidunderlig. Dejlig stor, blød form og det silkeblødeste skum. Den kommer i pakker med 3 stk i, og jeg bliver så glad når jeg ser at der er to store stykker sæbe tilbage i pakken. Alt det lykke der kan ligge i en lille pakke sæbe. Det er vigtigt at tage sig tid til at glæde sig over de små ting i livet, lige for tiden er jeg meget glad for at køerne her i vores andelssamfund er rykket hen på marken ved siden af vores grund. Når jeg ser ud af vinduet står der køer mindre end et par meter væk. De er økologiske, og en vigtigt del af vores biodynamiske veksellandbrug. Vi har lige fået en ny tyr, han er kæmpestor, 3 gange så bred over ryggen som vores kvier, og så er han så mild og sød. Jeg kan sidde og se på hvordan han nusser alle kalvene, selvom det ikke engang er hans eget afkom. Han ruller sig i græsset, kysser en kalv og kommer interesseret hen og siger hej når jeg kalder på ham.
 
Køerne bliver rykket rundt på vores marker når de har spist dem op. Der har stået spelt på marken ved siden af mig, og derefter sået kørvel til køerne. Deres indhegning bliver rykket, så de har et afgrænset stykke at gumle ned af gangen. Hvis deres mark er for stor, efterlader de nemlig for mange snipper rundt omkring. Det virker dog ikke på min søster. Selvom hun kun får serveret et kvart stykke rugbrød, så ligger der stadig en snip tilbage, min mor har forgæves prøvet i mange år at få hende til at spise op. Min søster ville være en træls ko, til gengæld så tror jeg den søde store tyr ville nyde at vaske hænder med den bløde Urtekram sæbe, og så går det nok lige op.

Kh Anja