Øko-vennerne

Jul

Egentligt kunne jeg godt undvære den, julen. Men når man er forælder er der ligesom ikke rigtigt nogen vej udenom. Vi prøver at holde julen på et plan hvor alle kan være med. På den ene side er der min mand som mener at alt pynt er overflødigt og fjollet, og på den anden side er der min søn som bestemt ikke er med på ”less is more” bølgen. Jo mere glimmer, lys og skrald på, jo bedre.

Vi bor i skurvogne denne jul, lige ved siden af den grund vi har købt i Andelssamfundet i Hjortshøj. Vi bor i to store mørkeblå rektangler, som min søn mener godt kunne klare nogle alvorlige lysguirlander og en hohohoende julemand på taget. Jeg kan godt se at det ville pynte, og når vi nu ligefrem har fået et GO fra selveste Thor Pedersen med hensyn til bare at gakke ud med julelys, så ville det jo være oplagt. Der er bare noget ved masser af elektriske lys, og et økologisk andelssamfund som ikke helt harmonerer.

Uanset hvor meget økolog jeg end er, så bliver jeg stadig glad når vi går til skolen om morgenen og ser byens mørke huse badet i lyskæder. Eller et stort træ som står i midten af vores lille landsby med masser af kæmpeglødepærer på. Det er så fint, og helt igennem miljøuvenligt. Jeg tænker meget på at mit voksne jeg rynker på næsen af unødigt forbrug, unødigt meget mad, og unødigt meget stress over julen, som i bund og grund for de fleste mennesker ikke er forbundet med andet, end noget de helskindet prøver at komme igennem, med vægten og dankortet i behold. Så kommer vi til januar og kan ånde lettet op, for pyha, så er der et år til igen. På den anden side, så er der et barn i maven af mig, som synes at alle skal have de STØRSTE julegaver, vi skal have alt for meget konfekt, det største juletræ og det her skal være den bedste jul nogensinde. Det kan være svært at få de to sider til at harmonere, men fordi jeg er mor, så giver jeg mere los for mit julejeg end jeg ellers ville.

Min mand og jeg giver ikke hinanden gaver,  og heller ikke de andre voksne imellem i familien. Vores mødre har vi ikke kunnet få med på den idé, de står fast på deres ret til at give, og den ret må de naturligvis også gerne have. Min mor købte i forsommeren et hus i Sverige, det var hendes gave til familien, så i år får vi strikkede strømper juleaften, men der er så mange der skal strikkes at hun har forberedt os på at vi kun får en venstrefod hver, og så kommer højre senere i år 2010. Så juleaften får jeg én sok. Den voksne i mig synes det er helt ok, praktisk og nødvendigt. Barnet i mig jubler til gengæld over at min søn hver dag kommer hemmelighedsfuld hjem fra SFO, med glimmer på fingrene og et listigt smil på læben. Hele to gaver i år! Det BLIVER den bedste jul nogensinde!

Hyg jer med det hele.

KH Anja