..så kom juletræet i hus, og økologisk, naturligvis!!!
I år skal vi holde juleaften for første gang, og den skal selvfølgelig være økologisk, så vidt muligt 
Jeg glæder mig til at holde jul, men frygter det også lidt, for kan jeg leve op til mine egne krav om den perfekte økologiske juleand, konfekt, rødkål, risalamande, juletræ osv.. ?
Hmmmm, jeg ved det ikke, det må tiden vise, men jeg vil i hvert fald gøre et forsøg…
… således gik turen i weekenden til en nærliggende økologisk juletræs mark.
Oppe i mit hoved har jeg et billede af, at når man skal hente juletræ, så foregår det i en hestevogn og med en picnickurv fyldt med gode sager og varm kakao
, det skal være en rigtig udflugt !!!
Nu kunne jeg så ikke lige finde en hestevogn som ville køre den korte vej der er til juletræs marken her (der er kun 500 meter), men picnickurven, den fik jeg lavet.
Min store datter og jeg havde bagt lucia boller og lavet lækker varm kakao…
Vi kan varmt anbefale Urtekrams kakao, både den ”færdige” kakaodrik, som bare skal røres op i mælk og den fedtfattige kakao, hvor man laver kakaoen på gammeldags maner…
Vi fik pakket kakao, flødeskum, boller og et par strikkede nisser ned i picnickurven og så drog vi af sted mod marken…
…de syntes nok at vi var lidt fjollede, som vi kom der til juletræs marken med picnic kurv og tæpper, men det var super hyggeligt, og vi kom rigtig i jule stemning, da vi så de mange fine økologiske juletræer…
Det var så hyggeligt at gå der imellem alle trænerne og lede efter ”det rigtige træ”.
Jeg ville helst have et der var slidt skævt og med en fjollet top, kan godt lide når juletræer ikke er for pæne og kompakte, og det er økologiske juletræer heldigvis ikke.
Min mand og datter syntes det skulle være knap så fjollet
, så vi måtte gå lidt på kompromis og fandt til sidst et skønt træ…
Da juletræet var fældet, blev det fejret med varm kakao, flødeskum og boller!

Min datter Olivia, fejre at øko juletræet er fældet...
Jeg syntes det er skønt, at det er blevet nemmere at få fat i et økologisk juletræ, for få år siden, var det meget mere besværligt at fremskaffe, men nu kan man få dem de fleste steder…
..og jeg syntes man skal vælge et økologisk juletræ, da miljøbelastningen ved den økologiske produktion er mindre end ved de konventionelt dyrkede juletræer. Der bliver ikke brugt kemikalier og kunstgødning ved dyrkning af økologiske træer, og så syntes jeg altså det er mere charmerende at de økologiske juletræer ofte kan være lidt skæve, have 2 toppe, er knap så kompakte, at grenene har lidt mellemrum osv….
Her er en liste over et par steder hvor man kan få fat i et økologisk juletræ….
Grantoftegaard
Pederstrupvej 69, 2750 Balleruptlf. 44 77 37 11
www.grantoftegaard.dk
Den Økologiske have
Rørthvej 132, 8300 Oddertlf. 86 54 54 00
www.ecogarden.dk
Man kan også få sit økologiske juletræ leveret direkte til døren
www.juletrae.net
…og her er en liste over en masse steder med økologiske juletrææer
http://www.ecoweb.dk/jul/juletrae.htm
Jeg håber at flere vil købe et økologisk juletræ, så bliver julen lidt grønnere 
Kommentarer
|









Klostermarken 20
urtekram.dk