Øko-vennerne

Et Bollekit

Det lyder mere spændende end det er. Også alligevel...Jeg har lige fået den geniale idé at give et Bollekit i gave i morgen. Vi er inviteret på gløgg hos én her i Andelssamfundet i Hjortshøj, i hendes lille skurvogn, og jeg ville finde en lille ting jeg kunne tage med, uden at det blev alt for meget og højtideligt. Den søde dame som inviterer, er pensionist. Hun har inviteret alle til at komme og ønske hinanden en glædelig jul, og jeg synes det er sådan en fin gestus og tanke, at jeg meget gerne vil vise at jeg virkelig påskønner den.

Derfor vil jeg tage en pose speltgrahamsmel med fra Urtekram, en pakke økogær, en pakke Thise smør og den vidunderlige Fiordifrutta jordbærmarmelade som også er fra Urtekram. Så kan den dejlige skurvognsdame bage boller til hendes mange børnebørn, og alle de andre børn som også elsker at besøge hende. Hun er sådan en dame som børn betror sig til, hun er meget ligefrem, ejer ikke rigtigt noget filter for hvad man må sige og ikke må, og på en eller anden måde virker det meget befriende på børn. At en voksen kan sige ligeså tossede ting som de selv kan, og som er ærlig og taler ligeværdigt til dem. Hun er meget populær, har et utroligt overskud, nærvær og en stor portion ægte tålmodighed.

I anledningen af Klimatopmødet har hun (naturligvis) været i København for at demonstrere. Og som hun selv sagde ”Så blev jeg desværre ikke arresteret, det kunne ellers ha været skægt”. Hun har en kæmpestor hund, som er ligeså klodset og godmodig som hun er. Den mosler også ind på folk, vælter dem nærmest omkuld med dens ponystørrelse og kommer altid glad galopperende når den spotter en den kender. Som dens ejer kan den også virke voldsom, men når man lærer den at kende, så glæder man sig over at den ikke er som alle andre hunde, men helt sig selv. Og det har været en virkelig stor gave for mig i år, at lære denne særlige dame at kende, jeg har lært meget om mig selv i den proces, fordi jeg i starten af vores bekendtskab havde ret meget modstand på hendes facon. Nu har jeg lært at elske hende, og jeg nyder så meget at ikke alle er ens, nogle er meget anderledes fra mig, og det er vidunderligt og meget lærerigt.




Denne her lille lysestage købte jeg af hende i dag på et julemarked, hun lige meget overskudsagtigt havde arrangeret her midt i december. Den er håndlavet i keramik af hende selv, og nu står den her og lyser i min stue og minder mig om en stor gave jeg fik i 2009, i kraft af et ganske særligt menneske.

God jul og godt nytår.

Kh Anja