Fisk vendt i grahamsspeltmel
I min iver for at variere mit nytårsforsæt med at spise meget mere fisk, har jeg erfaret at, hvis man vender fisk i grahamsspeltmel i stedet for mel, æg og rasp, så får man et meget sundere og meget mere spændende måltid.
Jeg har afprøvet både hel fisk som rødspætter, skrubbe og søtunge, og også rødspættefilet vinder ved Urtekrams grahamsspeltmel. Det gode er naturligvis smagen, men også en betydelig mindre forbrug af fedt til stegningen.
Når man har renset fisken og tørret den i køkkenrulle kommer man fiskene ned i en pose, sammen med mel (ca. 1 spiseske pr. fisk) lukker posen og ryster den godt. Så er fisken klar til at blive stegt.
Jeg steger mine fisk i Urtekrams lækre kokosolie, som dufter dejlig og så skal man ikke glemme at det kan tåle de høje temperaturer som stegt fisk har brug for, eller olivenolie også fra Urtekram, tilsat en smule økologisk smør. Jeg synes rigtig godt om at krydre stegt fisk med Lene Hanssons krydderpeber og en smule Himalaya salt. Det giver smag, men overdøver ikke fiskens friskhed.
Sammen med små kartofler og en mælkesovs, hvilket altid har været min barndoms fisketilbehør, laver jeg en gulerodssalat af revne økologiske gulerødder, Urtekrams mørke rosiner, lige dele citronsaft og appelsinsaft, samt en anelse fintrevet citronskal. Lav endelig rigeligt, det er en dejlig salat til madpakken dagen efter.
Dette er absolut ikke moderne mad – tværtimod er det mormor mad, men det er i min verden en ret der aldrig må blive umoderne, men til gengæld en ret, hvor man gerne må bruge lidt nye toner, såsom grahamsspeltmel, krydderpeber, og kokosolie, hvilket giver et nyt pift til den gamle ret.
De mørke rosiner er også en forbedring til den gode gamle gulerodssalat, de er så søde og saftige, at der er en tydelig smagsforskel, og det er altså det værd.
God appetit
Kitty
Kommentarer
| søndag, 24-01-10 06:28 - Kitty Jeppesen fra Hjørriing | |
|
Og så tusind tak for din besked, jeg er rigtig glad for at du sætter fokus på forbruget af poser, for jeg er meget enig med dig i, at det ikke er noget vi "bare skal smide omkring os med" - det er vigtigt at tænke over vores miljø og i det hele taget tænke os om! |
|
| søndag, 24-01-10 06:24 - Kitty Jeppesen fra Hjørring | |
|
Jo det er det sikkert, men jeg bruger så oftest en pose, som har været brugt til noget andet, og ikke kan bruges til noget igen - f.eks hvis jeg har spist mit rugbrød op - posen er jo hel og fin, men skal ikke bruges til et nyt rugbrød, da jeg ikke vil "smitte et nybagt brød" |
|
| lørdag, 23-01-10 22:20 - Bente Hoffmann fra www.bentehoffmann.dk/blog | |
|
Det lyder lækkert med grahamsspeltmel til at panere fisk i - den idé tager jeg straks til mig. Tak ;-). |
|









Klostermarken 20
urtekram.dk