Flødeforførelse – når Gud og Maren giver gaver sammen
Nej det er hverken cremefreiche eller softice!
Det er ren og frisk PISKEFLØDE! Fra biodynamiske køer ved Præstø Fjord.
Da jeg kom hjem og åbnede denne fløde, blev jeg nød til at ringe til Claus fra mejeriet, for at få en forklaring... Men han havde ikke nogen!
Han foreslog at det KUNNE skyldes de ekstra kuldegrader som vi har for tiden, men fløden ændrer ikke struktur ved at stå på køkkenbordet.
Der findes ikke nogen umiddelbar konklusion eller forklaring på dette flødefænomen.
Smagen?
Forførende, frisk og fuldendt.
Uden at være for ”ko-agtig”.
Jeg havde planer om at piske den og komme den på appelsinsalat (tyndtskårne appelsiner med hakkede let-ristede mandler – ikke andet), men nænnede ikke at gøre andet end at LÆGGE en klat fløde ovenpå... Meget enkelt. Og stor succes.
Hvorfor er den så tyk og fantastisk?
Mit bud er den kosmiske karma fra Økoguden ; ), de glade køers ro og energi, -samt en skånsom proces af råvaren.
Den indbyder til stilhed, taknemmelighed og madlykke når den indtages.
Her en klat fløde i min Cikoriekaffe. Englene synger endnu!
Haaa-le-lu-ja! Haaa-le-lu-ja! Haaa-le-lu-ja! Ha-le-lu-ja! Haa-leeeee-lu-jaaaaaaaaaa!
Kommentarer
| tirsdag, 09-02-10 09:33 - Karina Kjeldgaard fra København | |
|
Og det med at køerne fryser, er nok mest gisninger. Fantastisk! |
|
| mandag, 08-02-10 20:50 - Karina Kjeldgaard fra København | |
|
He he, ja det tænkte jeg nok! |
|
| fredag, 05-02-10 10:50 - Marie Grymer Tholstrup fra Lyngby | |
|
Nej det med det kosmiske var lidt for sjov... |
|
| torsdag, 04-02-10 21:26 - Karina Kjeldgaard fra København | |
|
Hold da op en gåde - nøj hvor spændende... Fantastisk fænomen, men kosmisk karma fra Økoguden tror jeg næppe. |
|









Klostermarken 20
urtekram.dk