Øko-vennerne

Der kommer en vegetar til middag - en slags boganmeldelse

Når bjerget ikke vil komme til Mohammed, så må Mohammed komme til bjerget, og således må jeg spire på mit køkkenbord når det nu helt nægter at spire noget som helst udenfor. Jeg har fået fine lucernefrø fra Urtekram, som jeg har hældt i min spirekasse. De spirer utroligt nemt, og er jo helt fantastisk sunde og dejlige. Min spirekasse kommer frem engang i mellem, jeg har købt den til ingen penge i en helsekost engang, og jeg synes den er så hyggelig og rigtigt helsehippiet. Da jeg fandt min spirekasse frem, kom jeg også i tanke om den her vidunderlige bog jeg engang for længe siden købte på et loppemarked. Bogen er fra 1981, og dengang tiltalte man stadig folk med De, og alene den detalje gør det festligt nok at læse bogen.



Jeg har aldrig lavet en eneste opskrift fra den, men jeg har tit læst i den. Forfatteren Virtus Schade, har nemlig nogle skægge betragtninger omkring det at blive inviteret på middag som vegetar. I 1981 må man formode at det har været lidt mere eksotisk at være vegetar end i 2010, ikke desto mindre kan jeg sagtens genkende de bemærkninger han beskriver han får, når han spiser med ikkevegetarer. Han har skrevet bogen til de kødspisere som skulle få en vegetar til middag, og måske er det derfor opskrifterne er så forholdsvist uinteressante. Eller også er det bare fordi de er fra startfirserne, og den periode i det danske køkken var måske ikke udpræget gourmetagtigt. Det er noget med agurk og flødeost, ostefondue og rosenkålsgratin.

Her hvor jeg bor har vi fællesspisning 3 dage om ugen, vi er en del vegetarer, så der bliver altid lavet alternativer til kødet. Når jeg er på madholdet, så sørger jeg altid for at få lavet noget friskt og råt, og lige for tiden ender det tit med rødbedesalat, da vi har virkelig mange af dem fra vores fælles grøntsagsmarker. Så jeg snitter rødbeder, grønkål og belle de boskoop æbler sammen i en stor pærevælling, og jeg må have gjort det ret tit efterhånden, for jeg fik en bemærkning sidst om at nu havde jeg igen lavet en rigtig Anjasalat. Til netop den fællesspisning, faldt jeg i snak med en kvinde som lige er fyldt 65 år. Hun har hele hendes liv boet i kollektiver, og var med til at starte de første op i Danmark. Hun bruger ord som ”bollerum” uden at blinke, og gav mig et fyldigt referat af en bog på over 400 sider hun havde skrevet, som hed noget med Atomiseringen af familien under kapitalismen. Hun sagde det var en bestseller, men jeg sad mest og tænkte på hvor godt den samtale faldt i tråd med min rødbedesalat på tallerkenen, min spirekasse på køkkenbordet og min vegetar kogebog af Virtus Schade. Det var et scenarie som ligeså godt kunne ha fundet sted for 30 år siden, da havde min borddame samme alder som jeg har nu, og jeg tænker på om alting i virkeligheden går i ring.

Her til slut kommer lige en af guldcitaterne fra vegetarkogebogen, Virtus er i gang med at opremse myter om vegetarer og er kommet til : ”Myte nr. 7 ”Han kan sikkert ikke engang smage at der er kød-bouillon i” Kommentar: Det er muligt. De kan sikkert heller ikke smage, hvis jeg har tisset i deres suppe. Men vi har formentlig begge sikret os en dødsfjende for livet, hvis vi gensidigt opdager forræderiet.”

Nu vil jeg ud og sætte kikærter til spiring, og næste projekt må bliver linser, så kan vinteren bare blive ved så længe jeg har min lille grønne kasse.

Kh Anja