Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Produktudvikling med hjertet

05-06-2008, kl. 23:35, Alder: 4 år, Set af: 1427 personer

af Sanne Lindhardt

Her på Urtekram er innovation og produktudvikling en utrolig vigtig del af hverdagen. Vi har et mål om at sende mellem 5-10 nye, økologiske produkter på markedet hver måned og det kræver, at vi hele tiden er på forkant. Med forbrugertrends, månedlige produktudviklingsmøder, prøveproduktioner- og smagninger, designudvikling osv. Fra ideen om produktet opstår til produktet står på hylden i butikken er der ofte gået lang tid, tit mellem ½-1 år.

Vi har ofte forbrugere, der skriver til os med gode forslag til nye produkter. Og nogle af de forslag ender vi faktisk med at sætte i produktion. Ind imellem kan det dog være svært for disse forbrugere at forstå, at der går så lang tid fra drømmen om produktet opstår til produktet faktisk er på hylderne i butikkerne. Men kvalitet tager tid! Og tit endnu længere tid, når det drejer sig om det, jeg kalder produktudvikling med hjertet. Nemlig udviklingen af vores Fairtrade-sortiment, der både støtter den økologiske tanke, men samtidig giver forbrugerne mulighed for, på en meget direkte måde, at støtte bønder og arbejdere i den tredje verden.

Det er et stort arbejde at finde nye Fairtrade-certificerede ingredienser. I lang tid har det især været søde sager som sukker, chokolade, juicer osv., der har været dominerende, men i takt med den stigende popularitet er der også blevet sat turbo på godkendelsen af nye Fairtrade-ingredienser.

Det sidste år har vi derfor arbejdet intenst på at udvikle nye, spændende Fairtrade-varianter. Fair trade er en passion for os og det er ikke tilfældigt, at vi har Danmarks bredeste sortiment af Fairtrade-mærkede produkter. Og endda også for et par år siden var verdens første til at få Fairtrade-mærket på et body care produkt! Det var vores Brown Sugar Body Scrub, og siden har vi med stort held også tilsat Fairtrade-sukker til både håndsæbe, shampoo og shower gel. I det hele taget er Fairtrade-sukkeret fra Paraguay en flittigt brugt ingrediens i vores Fairtrade-produkter, men fra denne måned kan man finde mange nye og lækre Fairtrade-produkter på butikkernes hylder. Det kan du læse meget om i vores nyhedsmail, der bliver sendt ud i begyndelsen af uge 24. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan jeg kun opfordre dig til at blive det. Du kan endda vinde en stor kurv med Urtekram lækkerier hver måned!

Afslutningsvis vil jeg lige komme med en lille fair trade opklaring:

Fairtrade bruges, når der er tale om Max Havelaar-certificerede produkter, hvilket der altid er i Urtekram sammenhæng. Fair trade er den generiske betegnelse. Så skulle den ofte udbredte misforståelse vist være opklaret Smiley

 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011