Øko-vennerne

En træls økolog

Jeg ved det godt. Jeg er træls. Jeg hørte lige mig selv være træls igen i dag, da jeg blev interviewet om økologi og bæredygtighed, om min butik og om min livsstil. Og for dælan hvor kan jeg bare være træls at høre på. Heldigvis hørte jeg det godt selv da jeg sad og brægede om hvor jeg bor (økohus i økosamfund), hvad jeg spiser (næsten 100% økologisk), hvad jeg går klædt i (også næsten 100% økologisk), og om alle de korrekte valg jeg tager angående genbrug, affaldssortering, transport og alt muligt andet. Det er ikke mig som skal ud og have fat i Lidl segmentet og få dem overbevist om at det er en god idé at skifte de konventionelle gulerødder ud med de økologiske. Alt denne her korrekthed bliver for meget, selv for mig selv, så jeg kan ikke omvende nogen, højst skræmme dem væk, og jeg har næsten lyst til at købe en Coca Cola bare for at tage fusen på mig selv. Og det var blandt andet det interviewet gik ud på, hvordan griber man det an hvis man er nybegynder indenfor økologien. Hvad starter man med, og hvordan får man fat på alle dem der ikke kan, eller vil, tage stilling til deres omgivelser.

På alle planer beskæftiger jeg mig med bæredygtighed, og fordi jeg er så infiltreret i det, så tror jeg nogen gange at resten af verden er som mig. Jeg er aktiv i økologiske foreninger, de mennesker jeg møder og omgiver mig med har stort set samme livssyn som mig, jeg bor i en økoghetto, og jeg glemmer nemt at lige ovre på den anden side af gaden, bor mennesker som ser helt anderledes på tingene. Jeg har ikke engang et tv så jeg kan blive mindet om at ikke alle er økotosser som jeg selv er.

Mit svar til hvad man kan gøre hvis man er nybegynder inden for økologien var, at det er så vigtigt at begynde at tage stilling. Start med at tage stilling til din mad. Hvis du har købt en stor skinke til 30 kr, så begynd med at spørge dig selv om hvordan den er endt på din tallerken. Hvilken pris er der blevet betalt for at du som forbruger har kunne ende med at betale en utrolig lille pris for et stykke kød. Hvem har så betalt for skinken? Er det miljøet? Er det grisen? Er det landmanden? Hvordan kan det rent faktisk lade sig gøre at din bluse kun kostede 49 kr? I hvilket led af produktionen er der blevet taget nogle ikke særlig hensynsfulde beslutninger, overfor miljøet og de mennesker som har haft med dit produkt at gøre, for at netop du som slutforbruger kan sidde med det her billige tøj på din krop, og det meget billige mad på din tallerken. Jeg tror ikke forbrugere er onde eller ligeglade, men jeg ved at mange er uvidende. Hvis man ikke fra højere instanser bliver fortalt hvordan tingene hænger sammen i en konventionel svine - eller bomuldsproduktion, så er det tit en viden man skal skaffe selv. Men det kræver at man i første omgang er motiveret til at stille spørgsmålene, og når man har fået svarene på sine spørgsmål, så virker økologi og Fair Trade som det mest oplagte og naturlige valg. For de fleste i det mindste.

I et samfund hvor mange er opdraget med at det er Staten der tager det store ansvar for os, fra fødsel til død, så kan det være ret svært at indse at det altid er mennesket som forbruger der har det største ansvar, for at ændre tingenes tilstand. Vi er så vant til at stole næsten blindt på at dem højere oppe i systemet vil os og kloden det bedste, at folk bliver rasende når det kommer frem at det kød de købte viser sig at være på linje med affald. Men hvis de i første omgang havde stillet spørgsmålet om hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at det var så billigt, så ville de have kunne regnet ud at i et eller andet led af den produktion, og eventuelle ompakning, er der blevet taget nogle valg for dem, som de måske i virkeligheden ikke er tilfredse med.

Ansvarlighed. Det er et ord mange mennesker flygter fra, på alle mulige planer, men hvis man i stedet for at tro at der er nogen der tager det for én, så selv begynder at tage det, så kan man i virkeligheden ændre mere end man tror. Vil du virkelig kende prisen på din billige bomuldsbluse, chokolade eller din svinefars? Eller håber du på at dem der har produceret den, er gode og idealistiske mennesker som kun vil dig og planeten det bedste? Naivitet er ikke kun skidt, og jeg er selv tit himmelråbende naiv i min tro på at jeg kan gøre en forskel, ved de valg jeg træffer, og som jeg forhåbentlig kan hjælpe andre med at træffe. Men man må også være realistisk, ligesom jeg selv bliver det bare af en tur i Aldi, og vide at et lillebitte forbruger segment ikke ændrer verden. Derfor bliver jeg ved med at bejle til folks samvittighed og ansvarlighed, selvom jeg godt ved at jeg lyder træls, fordi tingenes tilstand skal ændres af de mange og ikke de få. Og jeg tror stadigvæk på at folk gerne vil vide hvordan tingene hænger sammen, det ville være så skønt hvis nogle mindre irriterende mennesker end mig selv ville oplyse masserne, så er jeg sikker på at der virkelig ville ske noget.

Sikke en smøre, nu er jeg blevet helt træt af mig selv, og tror jeg må en tur på tanken efter vingummier, men hvis de hverken er veganske, økologiske, sukkerfri eller Fair Trade så ved jeg jo at jeg alligevel ikke køber dem. Jeg er uforbederlig irriterende.

Kh Anja