Øko-vennerne

Mit liv som kanin

Eller måske snarere som gorilla. Jeg spiser nemlig råkost. Meget råkost. Jeg har gået rundt om den rå grød i månedsvis, med masser af teoretisk skepsis. Men så fik jeg forvildet mig ind på det københavnske spisested 42Raw og fik skøn rå salat, frydefuld smoothie og yummi rå kage. Kogebogen ’Raw food’ havnede også på mit natbord. Og min kæreste satte trumf på ved at komme hjem fra en konsultation hos en dygtig kinesiolog, som anbefalede raw food som en hjælp til mere vitalitet.

Jeg har været meget bekymret over, om jeg nu kunne holde varmen uden varm mad. En stor bekymring for en kuldskær type, som sover med varmepude OG dunfutter (sig det ikke til nogen). Imidlertid læste jeg, at det er mere komplekst end som så; populært sagt, så får du umiddelbart varmen af varm mad, men glæden er kun kortvarig, så bliver du kold igen – og kommer ligesom ikke videre.

Så nu spirer alting, både i min have (primært brændenælder og skvalderkål) og på mit køkkenbord. I min 4-etagers spirebakke ligger røde linser, lucernefrø på to forskellige stadier og mungbønner – alle spirer de derudaf. Som nabo har spirekolonien et lille tårn af kulørte porcelænsskåle dækket af små hvide keramiktallerkener. De rummer et delikat udvalg af nødder, frø, kerner og mandler samt lidt tørret frugt. Alt sammen separat. Ved at lægge i blød sættes spiringsprocessen i gang, og du undgår, at fødevarerne virker syredannende – dvs. du kan bedre optage næringsstofferne og dine tarme klapper i deres små villi.

Og så laves der råkost til den store guldmedalje. Ikke morgen, men middag og aften. Jeg snitter, renser, skærer, hakker, river, skræller, blender og blander et væld af lækre grøntsager.  Derefter kommer det aller vigtigste. Jeg tygger, tygger, tygger, tygger og tygger (gentag ’tygger’ ca. 30 gange pr. mundfuld – gerne mere). Smagsoplevelserne er vildt intense, når bare jeg tygger. De bliver ikke serveret på et sølvfad fra duftende gryder og pander, men hvis jeg gør mit tyggearbejde godt, så breder der sig en sanseoplevelse i min mund, som er en grad højere, end hvad varm mad kan byde på.

Morgenmaden er en smoothie med frosne bær, banan, nøddemælk, proteinpulver og Udo’s Olie plus det løse.

Frokost og aftensmad står i grøntsagernes tegn, suppleret med spirer, oliven, avocado, nødder, frø, kerner og mandler.

Jeg er mere frisk, vital og klar i hovedet, end jeg plejer. Min krop føles lettere, og min mave er ikke så ballonagtig. Aftensmaden skyder mig heller ikke i sænk i sofaen. Skulle der ryge et par kilo af også, så brokker jeg mig ikke.  Da jeg i forvejen har spist overvejende vegetarisk (dvs. bortset fra lidt fisk/skaldyr) og kun bruger meget lidt mælkeprodukter, samt er stor fan af frugt og grønt, så er det ikke noget revolutionerende skridt at gå rå. Inspirationen til at bruge mere rå grønt og lade alting spire er i hvert fald noget, der er kommet for at blive i mit køkken.

Men jeg har liiiiiiidt svært ved at styre min sukkertrang. Ikke fordi der er noget nyt i dét. Men jeg er ikke blevet klar på proteinmysteriet; hvor meget protein har jeg rent faktisk brug for.  Det er i hvert fald som om, at jeg mangler mit daglige proteinindtag, som er vigtigt for at holde min sukkertrang i snor. Men lad se, jeg giver det lidt tid. Det kan være jeg finder en god balance ved at inddrage lidt hummus og tofu.

Èn ting er sikkert; det er HELT individuelt, hvorvidt mennesker trives med den ene eller anden kostform. Det afhænger af køn, alder, klima, gener, cyklus, årstid, livsomstændigheder, stofskiftetype, syre-base-type, måske også blodtype og sikkert også en masse andet.

Vi slutter med lidt pics af de rå hverdagslækkerier.