Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Smagfuld olivenolie og balsamicoeddike

31-05-2010, kl. 08:42, Alder: 2 år, Set af: 1373 personer

af Iben

Engang skulle det bare være den billige olivenolie, for smager de ikke alle ens? Jeg er blevet klogere, og svaret er nej. Der er meget stor forskel på olivenolier, og ja det hænger desværre også sammen med prisen i rigtig mange tilfælde. Når jeg skal lave dressinger til salater eller lave en lækker pesto, er det vigtigt med en god olivenolie. Hvis man bruger den billigste, så kan det smages. Jeg bruger gerne Urtekrams olivenolie både til stegning, pesto og dressinger, eller når jeg skal marinere kylling.

Urtekrams olivenolie fås i en enliterflaske og koster lidt under 100 kroner.

Et andet hit hos mig er Urtekrams balsamicoeddike. Den er bare tæskende hamrende god. Den er både sur og sød i smagen, hvilket gør den super i dressinger og marinader.

Jeg har brugt den i følgende marinade til en kyllingefilet. Bland lidt flydende honning, balsamicoeddike, olivenolie, appelsinsaft, salt og peber sammen og hæld det over kyllingen. Lad det stå og trække i en halv time.

Eddiken er også rigtig god over en tomatsalat. Skær solmodne tomater og mozzarellaost i skiver. Læg skiverne pænt på et fad, drys med lidt salt og peber og hæld et skvat balsamico over. Pynt med basilikumblade.

Det var lidt input fra mig. Den næste olie, jeg vil kaste mig over, er Urtekrams Hørfrø- & kæmpenatlysolie. Nogen der har et bud på, hvad jeg kan bruge den til?


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej Linda

Jeg har også kastet mig ud i hørfrøolien. Valgte at putte den i min smoothie, så olien ikke kunne smages. Men jeg har det nu lidt mærkeligt med at putte olie i en smoothie. Men hvis den er god for huden, må jeg give den en chance.

Overforbrug af olie, øj det har jeg også. Det er helt vildt, men jeg bruger det også daglig til enten stegning, pesto eller hummus. Jeg har tænkt på, at jeg bliver nødt til at gå på olivenolie-afvænning. Bruger simpelthen alt for meget:-)

Kh. Iben
Skrevet d. fredag, 11-06-10 18:28
Linda Østergaard sagde...
Jeg er faktisk også blevet smadderglad for min hørfrø - og kæmpenatlysolie. Jeg putter den i granatæblejuce og ellers i smoothien, og så er den ikke til at smage :) Herhjemme har vi virkelig et overforbrug af olivenolie. Jeg er derimod ikke så god til at få brugt balsamico-eddiken. Men jeg vil prøve at få den brugt i marinaden til kyllingen. Dejligt med tips.
Skrevet d. onsdag, 09-06-10 11:51
Iben Nielsen sagde...
Hej Rebecca

Øj så må jeg hellere få den i køleskab. Tak for tippet med en skefuld om dagen. Jeg var nemlig lidt i tvivl om, hvor meget det er sundt at spise:-)

Jeg tror, jeg vil prøve den i en smoothie, for jeg eeeeelsker smoothie. Gerne en med youghurt, banan og hindbær:-)

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. tirsdag, 01-06-10 08:45
Rebecca Persson sagde...
Hørfrøolie er en sart fætter. Den skal opbevares i køleskab og må kun lige tages frem for at snuppe det, du skal bruge. Den tåler ikke opvarmning. Du kan blande den i spisevarm grød, i smoothies, salatdressing eller i et 'shot' med juice, gerne appelsin. En skefuld om dagen er suuuuundt.
Skrevet d. mandag, 31-05-10 23:05
Iben Nielsen sagde...
Hej Kitty

Tak for tip. Ja, du har nok ret. Måske skal jeg ikke tænke så meget i, hvilke retter olien vil være god i, men mere ift. at min krop vil blive glad for den. Min hud er tør og irriteret for tiden, så måske den kunne være en idé. Kan man også bare tage en teskefuld om morgen, uden at den bliver blandet med noget? Eller putter du den altid i et eller andet? Spiser du lidt af den hver dag?

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. mandag, 31-05-10 21:00
Kitty Jeppesen sagde...
Hørfrø og kæmpenatlysolien er jo mest af alt godt for dig - den er ikke fantastisk god som smag (smager ikke grim, er bare ikke fantatisk som olivenolie osv.) - men den er god til at komme i morgengrød, smoothies og så bruger jeg den som salatdressing, med sennep, citron salt og peber... - men som sagt - den olie er mest af alt beregnet til at give dig en lækker hud og gode led, og jeg synes det virker :-)

kh
Kitty
Skrevet d. mandag, 31-05-10 16:36

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011