Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Hvad skal jeg stille op med tofu, linser og loppefrøskaller?

14-06-2010, kl. 08:47, Alder: 2 år, Set af: 2174 personer

af Iben

Normalt kommer der indlæg med opskrifter på bloggen. Men denne gang handler min blog om nogle af de varer, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal stille op med. Mon du kan hjælpe mig med en opskrift?

Den pokkers tofu
Nogle snakker om tofufrikadeller, tofu i salater og marineret tofu. Jeg har prøvet tofu et par gange, men det er aldrig blevet den helt store succes. Har du en idé til en lækker tofu-ret?

Røde linser what to do?
Røde splitlinser. De ser super sunde ud, som de vælter rundt dér i posen. Men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal stille op med dem. Jeg har forsøgt mig med de sorte linser et par gange før, men det endte med en salat, som bare ikke var værd at spise. Derfor kræver det en opskrift, før jeg får givet mig i kast med linser igen. Hvis du ligger inde med en god opskrift, så er du velkommen til at tippe mig Smiley 

Loppefrøskaller
”Hvad er det mon for nogen?” Det var det, jeg tænkte, da jeg så disse loppefrøskaller for første gang. De har et højt indhold af fibre, og de kan bruges i bagværk, juice og smootie. Jeg har ikke forsøgt mig med loppefrøskallerne endnu. Når jeg endelig får lavet mig en lækker smoothie, synes jeg det er svært lige at drysse skallerne i, for tænk hvis de nu ikke smager godt. Bruger du loppefrøskallerne? Og hvad putter du dem i? Jeg er nysgerrig og venter med spænding Smiley

 

 

 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej Marian

Uhh den ser god ud den opskrift. Den vil jeg prøve at lave en af dagene. Indisk mad er altså bare sagen...

Tak for tippet.

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. torsdag, 17-06-10 10:03
Marian Larsen sagde...
Hej Iben,

Opskriften er fra Kvickly's Spisetid og hedder
Indisk kartoffel-curry med røde splitlinser.

Jeg har fundet opskriftskortet i min lokale Kvickly, men du kan også finde den her:
http://www.kvickly.dk/includefiles/MODULER/CCMS/show_page.asp?iMappeID=592&sSideNavn=Tema&sOps[..] fornøjelse!

Marian

Skrevet d. torsdag, 17-06-10 09:17
Iben Nielsen sagde...
Hej Rebecca

Ja, det lyder da som en nem måde at bruge tofu. Det burde da være til at gå til:-) Jeg marinerer ofte med ingefær. Det giver en god smag, så tofu og ingefær er oplagt for mig.

Og tak for råd med linser og loppefrøskaller, jeg må hellere prøve at give mig i kast med det:-)

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. torsdag, 17-06-10 09:05
Rebecca Persson sagde...
En tofu-klassiker herhjemme er at skære den i tern, marinere dem i revet ingefær og tamari, stege på panden, vupti, nemt og lækkert.

Røde linser skylles, inden de koges, perfekt i supper og sammenkogte retter, da de koger helt ud (= kan smugles ind i børn og linseforskrækkede voksne).
Eller en god dhal (googel og du skal finde).

Loppefrøskaller bruger man med fordel især i glutenfri bagning.
Skrevet d. onsdag, 16-06-10 21:35
Iben Nielsen sagde...
Hej Marie

Sikke med tips. Skønt.

Din hokkaido-tomat-linsesuppe lyder super lækker, og ikke mindst lyder den temmelig overkommelig at lave, og hvem elsker ikke når, man kan servere lækker og hurtig mad? Og godt med tippet om at de ikke egner sig så godt til salater, for så er der jo ingen grund til, at jeg giver mig i kast med en linsesalat.

Tofu-burger – det var da en super idé. Jeg synes nemlig, at tofu ser spændende ud, men har som sagt haft lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg skal stille op med det. Men en burger må da være sagen. Men ja kunne sikkert også være rigtig godt i thailandske og japanske retter med masser af grøntsager. Jeg elsker wok, så en wokret med tofu kunne da være sagen. Måske med lidt kokosmælk...

Som jeg kan forstå på dig, så skal man helst marinere tofu eller putte det i en eller anden gryderet, for at det kommer til sin ret. Altså rå tofu er måske ikke helt at foretrække.

Tofu i kager? Ja, se det var nyt for mig. Det er jo en ny tofu-verden, der har åbnet sig for mig.

Tak for dine bogtips. Kogebøger er jo super til at inspirere, så der kan komme lidt variation i køkkenet.

Jeg må da hellere få kastet mig over linser og tofu...

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. onsdag, 16-06-10 09:02
Iben Nielsen sagde...
Hej Marian

Dejlige tips. Jeg ELSKER indisk, så jeg vil meget gerne se din opskrift. Jeg har selv en indisk kogebog, som jeg flittigt bruger. Jeg er vild med de mange krydderier, som bliver brugt. Retterne har bare så meget smag. Mums.

Jeg må lige kigge på nærmere på loppefrøskallerne, pudsigt og fint navn i øvrigt, og se om der ikke skal et skvat i min smoothie.

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. tirsdag, 15-06-10 21:53
Marie Alderman sagde...
Hejsa
Linsesupper er altid lækre. Jeg veksler mellem at blende dem, og lade dem være mere grove. Du kan selv vælge krydderier og grøntssagssammensætninger. Jeg kan godt li fx. hokkaido-tomat-linsesuppe med røget paprika (hvis du ikke er vegetar-veganer, er det godt med et stykke godt skinke eller noget godt bacon. Den røgede smag passer vildt godt til de røder linsers cremede konsistens), laurbær, chili og soltørrede tomater. Røde linser er nemme at bruge, de skal ikke udblødes og forkoges. Derimod synes jeg ikke de egner sig til salater, da de bliver udkogte, brug heller eks. belugalinser, som urtekram også sælger. De er nemlig også vildt flotte.

Tofu kan være en sær størrelse at komme igang med. Man skal også måske vænne sig til smag og konsistens. En tofu som den i glasset, er fast og holder dermed formen rimeligt godt under tilberedning. Hvis det mest handler om at dække sit proteinbehov, så kan jeg anbefale at skære tofuen ud i tern (ikke for små) og blande dem i fx. en vegetar-chili sin carne (med dobbeltkonfekt) eller andre gryderetter, vend dem først i til sidst og gi et opkog så det bliver gennemvarmede, og undgår at røre for meget rundt i gryden, så du smadrer ternene. Derudover er tofu jo trad. brugt i japanske og thailandske stir fries. Hvis du godt kan lide eks pad thai, så skift kyllingen eller skaldyrene ud med tofu i en alm pad thai opskrift (det gør ikke noget den smuldrer lidt under tilberedningen, pad thai er altid noget rod at se på, hvis du er veganer er det ik så godt, fordi man skal altså bruge fiskesovs). Men tofu kan mange ting når du først kommer igang, og der findes jo også andre slags tofu end den urtekram sælger, eks. silkentofu (kan blendes cremet og bruges i kager mv.) og røget tofu (kan sprødsteges og bruge i vege-BLT sandwich) som begge er gode til andre formål. Jeg har en amerikansk mand, og så skal vi jo have burgere ind i mellem, så dem har jeg udviklet mange vegetar-udgaver af. En nem én med fast tofu er, skær tofuen ud i ca halvanden cm tykke skiver og mariner dem i en barbecue-sauce (jeg kom lige i tanke om, måske kan du også give dem en spicy rub? sælger urtekram ikke det?) natten over, når de er godt marinerede, så tager du tofuskiver og vender dem i pisket æg/æggeerstatning (man kan faktisk bare bruge meljævning, lissom til sovs, det klistrer godt) og rasp med salt, peber og krydderi og steger tofuskiverne på panden i godt med god olie .Bare til paneringen ligner en fiskefilet (tofuen kan jo ikke være 'rå', så det kommer sig ikke så nøje). Så laver du en burger som du ellers ville, brug årstidens grøntsager, bønnedip, guacamole, barbecuesauce, ketchup, cheddar /vegansk cheddar, you name it.

Indenfor kogebogsmarkedet vil jeg gerne anbefale en klassiker nemlig Cranks kogebøger (jeg har en fra halvfjerdserne jeg har arvet fra min mor, men de udgiver hele tiden nye. Der er på engelsk) og så har de vakse damer Scheftelowitz & Bille Nielsen (dem med Suveræne salater etc) for nylig udgivet en rigtigt god og tidssvarende vege-kogebog, den hedder Vegetarisk Vellyst - Find dit Grønne Punkt. Jeg har været igennem et hav af vegetar kogebøger, og ikke altid været lige imponeret. Men den vil jeg varmt anbefale, den er både hip og fornuftig på samme tid.

Kh, Marie

Dyrene er mine venner, man spiser ikke sine venner.
Skrevet d. tirsdag, 15-06-10 10:01
Marian Larsen sagde...
Hej Iben,

Jeg kan helt klart anbefale de røde splitlinser i sammenkogte retter, hvor de giver sådan en cremet fyldighed - og så mætter de godt. Jeg har selv lavet denne ret mange gange: http://www.urtekram.dk/roedelinser/

Jeg vil også lige finde en superlækker opskrift på en indisk curry med de røde splitlinser. Hvis du kan lide indisk mad? Jeg bliver så glad hver gang jeg laver den her ret fordi den smager så autentisk og samtidig ikke er særligt kompliceret når man lige har de rette krydderier.

Loppefrøskallerne kommer jeg med fordel i mine smoothies - de smager ikke af noget. Så det skal du ikke være bange for....

Madglade hilsner,

Marian N. Larsen
Urtekram Int. A/S
Skrevet d. tirsdag, 15-06-10 09:07

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011