Øko-vennerne

Aronia og Rødbeder.

Min mor kan godt sende smser, hvor hun ser lidt stort på stavekontrollen på telefonen, derfor skal man som oftest holde tungen lige i munden når man får en besked fra hende, og i gang med lidt af en udredning af ordene. Så da jeg fik en sms forleden hvor der stod ”Hvis du har tid så tag ud til onkel Kaj og pluk kvarn, hans grene er ved at knække”, begyndte jeg straks at prøve at regne ud hvad kvarn mon i stedet kunne betyde. Æbler? Pærer?  Blommer?

Min mor var i Sverige, så jeg ringede til min onkel Kaj for at få opklaret hvad det drejede sig om. Aronia, sagde min onkel, og jeg var lige ved at begynde at hyperventilere.  ARONIA? Det er helt vilde bær som vi køber saften af i helsekosterne, det koster en milliard (cirka), og jeg anede ikke at det var et bær som kunne dyrkes i Danmark. Jeg troede, nok især på grund af prisen, men også på grund af dets egenskaber,  at det var et mytisk bær fra Sydamerika, dyrket af indianere under et oldgammelt maya ritual.

Men næh, det var de bær som jeg weekenden forinden havde stået og undret mig over til min onkels 60 års fødselsdag, fordi der var så sindssygt mange af dem, og fordi jeg aldrig havde set dem før. Så jeg pakkede bilen med poser og skåle og tog ud og plukkede aronia i mange timer.




Min onkel er jæger, men det ved fasanerne åbenbart ikke, de bimlede rundt på græsplænen og snakkede løs. Jeg prøvede at være et stort skræmmende menneske så de kunne lære at frygte os, inden de får min onkels hagl i rumpen. De var ligeglade. Gloede bare på mig og daskede rundt og snakkede videre inde i buskene. Min onkel har tidligere underholdt om hvordan vildtet står på hans græsplæne, dagen før jagtsæsonen går ind, og den dag hvor han så må skyde dem, så er de alle sammen væk. Selv de krondyr som nærmest har stået og kigget ind af hans ruder. Så måske har fasanerne bedre styr på det end jeg har, og de ved hvilken dag det er tid til at finde nogle andre buske at pusle i.

Lige nu er vores fryser fyldt med aroniabær, og det er helt vidunderligt at vide. Et superbær, fyldt med antioxidanter som kun gør tænderne en lille smule blå.

Jeg drikker friskpresset saft af bærrene med rødbeder og ingefær, og forleden lavede jeg en fantastisk rødbedesuppe med masser af rødløg, hvidløg, ingefær, røde linser, kokosmælk og aroniabær. Vi skulle have besøg af min svigerinde, hendes mand og deres datter Alma på halvandet år. Hendes forældre så lidt bekymrede ud da de så rødbedesuppen,  Alma spiser nemlig ikke mad der er rødt. Det anede jeg ikke, og ganske rigtigt, hun ville ikke engang smage på det. Det synes jeg er fantastisk, at man kan have det sådan, at man ikke vil spise noget som har en bestemt farve. Lige nu har jeg det omvendt af Alma, og jeg spiser næsten kun røde ting. Rødbeder og aroniabær, æbler og blommer, røde linser og røde løg.

Farven på mine hænder fra plukningen af bærrene er heldigvis gået af nu, den blev slidt af ved at hive rødbeder op af jorden, og sådan hænger alting så skønt sammen.



Nyd efteråret!

Kh Anja