Bliv en bedre løber med økologi
11-04-2010, kl. 08:31, Alder: 2 år, Set af: 1162 personer
Kære Øko-venner
Ja, det giver lidt sommerfugle i maven at skrive sådan en overskrift, for der er sikkert mange "eksperter", der med det samme vil sige, at man ikke kan argumentere for eller bevise, at man kan blive en bedre løber ved at spise økologisk.
Men det tør jeg godt argumentere for, for i mine øjne er det HELT simpelt. Jo færre giftstoffer i kroppen - jo bedre fungerer den. Og det bliver endnu mere udtalt, når man dyrker sport. Her handler det jo i høj grad om restitution - for når vi træner, nedbryder vi jo faktisk kroppen. Når vi restituerer, genvinder kroppen styrken og arbejder sig forhåbentlig op til et lidt højere niveau end før.
I restitutionsperioden skal kroppen blandt andet af med alle de affaldsstoffer, der bliver skabt i musklerne under træningen. Hvis der er mange andre affalds- og giftstoffer i kosten, ja, så er det i mine øjnene sværere for kroppen at restituere. Derfor tror jeg på, at det handler om at leve så rent som muligt. Både i forhold til maden, du spiser - men også i forhold til din hverdag, hvor du med fordel kan tænke over, hvilke rengøringsmidler du bruger - både til din krop og dit hus. For huden er et af vores største optage-organer - og hvis du smører den med "gift" og kemi, ja, så skal din krop bruge kræfter på at skille sig med de uønskede stoffer, og det er du grundlæggende ikke interesseret i - slet ikke hvis du gerne vil præstere til træning eller konkurrence.
Så kan man selvfølgelig altid forfine i forhold til fødevarer, der måske ikke virker så godt for lige præcis din krop. Jeg tror, at vi alle er forskellige - og derfor må vi vælge forskelligt - også når det gælder maden. Nogle har det svært med mælk, andre med gluten, nogle har det svært med tomat - og andre med nødder. Basically handler det om at optimere kosten, så du kan præstere optimalt.
Grundlæggende er der ingen af os, der har godt af alt det hvide - hvid pasta, hvis ris, hvidt sukker, hvidt brød osv. - og for løbere er det vigtigt at få god, holdbar energi fra gode, solide kilder til protein, kulhydrat og fedt. Find din egen rene vej - det er vejen frem.
Læs mere om mine løbetanker på www.mindfulrunning.dk - god træning og god appetit (på økologien).
/M
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening."Den Bæredygtige Familie" sætter fokus på bæredygtighed, økologi og miljø indenfor familien, fødevarer, energi, bolig og transport.
Der vil være spændende workshops, interessante aktiviteter for hele familien og masser af produktnyheder og professionel rådgivning fra erfarne fagfolk.
Jeg håber I kunne være med til at sprede rygtet:)