Bliv sommerklar med økologi
06-07-2009, kl. 12:29, Alder: 3 år, Set af: 1375 personer
Vi kan faktisk være økologiske fra top til tå, også når det gælder hudplejeprodukter. Jeg har selv fundet mig nogle økologiske favoritter, som er fast inventar hjemme hos mig. Jeg er fx stor fan af Urtekrams bodyscrub. Den skal bruges, når man er i bad, og når huden er våd. Et tip er bruge den, efter du har vasket dig. Scrubben skal maseres ind i huden, så rørsukkeret forsvinder. Den tilfører huden rigtig meget fugt, og den efterlader huden dejlig blød og sommerklar. Jeg bruger den cirka én gang om ugen, når der er tid til lidt ekstra forkælelse i badet. Den er også en oplagt gaveide til veninden.
Derudover kan jeg anbefale Urtekrams hand- and bodylotion med oliven. Den dufter dejligt af oliven, men uden at blive kvalmende, og dufter aftager faktisk hurtigt. Jeg prøver dog at lade være med at bruge bodylotion hver dag, da jeg helst ikke vil vænne min hud til at skulle have creme hver dag. Jeg gør det derfor kun engang imellem, og når min hud er tør. For eksempel efter at have været til træning, på stranden eller om vinteren, når min hud er særlig tør.
Olie til kroppen
Babyolie behøver ikke kun at blive brugt af babyer. Jeg bruger i hvert fald Urtekrams baby olie til mine arme, som af en eller anden grund er mere tørre end resten af kroppen. Den fedter lidt i starten, så man skal vente med at tage bluse på, indtil olien er tørret ind. På Urtekrams hjemmeside foreslår de, at du bruger kropsolien efter badet, og at du derfor kun lige skal duppe kroppen tør. Olien skal derefter masseres ind i den fugtige hud, som bliver dejlig blød.
Hvis du er på udkig efter en ny læbepomade, så prøv den fra Urtekram. Den hedder Shea Butter Lip Balm. Jeg har stor erfaring med læbepomader, og der er godt nok stor forskel på dem. Nogen gør mine læber helt ru, hvilket jo på ingen måder er meningen. Derudover synes jeg, at der er mange, der ikke trænger ordentlig ind i læberne, de bliver bare som et lag uden på læberne, og det gør altså intet godt for mine læber. Urtekrams læbepomade er rigtig god, og den opfylder mine behov. Derudover er den til at betale, så man behøver faktisk ikke at betale i dyre domme for lidt pleje til læberne.
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at hvis du har brug for en dejlig sommerdrik, så prøv Urtekrams granatæblejuice eller Søbogaards solbærsaft. Det er i hvert fald prikken over i’et på en skøn sommerdag.
Mange økohilsner
Iben
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.