Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Bønnesalat med hummus

07-03-2009, kl. 15:10, Alder: 3 år, Set af: 2259 personer

Nogle gange er det bare rigtig svært at finde ud af, hvad man skal have at spise om aftenen. Når det kommer til salater, synes jeg, at det kan blive rigtig svært. Jeg er ikke til salater med icebergsalat, agurk og tomat. Det er for kedeligt. Forleden forsøgte jeg mig derfor med en bønnesalat med hummus. Bønnerne skal ligge i blød 10-12 timer, så det er ikke en ret, man kan lave i sidste øjeblik.

Her kommer opskriften:

Ingredienser til salaten:

Ca. 100 g kidney bønner (Urtekrams)

Ca. 100 g hvide bønner (Urtekrams)

1 avokado

3 rå rødbeder

7 små kartofler

Fremgangsmåde:

Bønnerne lægges i blød 10-12 timer, hvorefter de koges. De små kartofler skylles, men skralden bliver på. Stænk dem med olie og salt og læg dem på bagepapir og bag dem i ovnen, til de er gyldne. Afkøl kartoflerne. Skær avokadoen og rødbederne i mindre stykker og vend alle ingredienser sammen. Skyl bønnerne og vend dem i salaten.

Ingredienser til hummus:

1 dåse kikærter

en smule citronsaft

½ dl olivenolie

1 tsk. tahina

salt

en knivspids spidskommen

1-2 fed hvidløg

Fremgangsmåde:

Dette er den lette hummusopskrift. Jeg har nemlig brugt kikærter fra dåse, for de er lige til at bruge, da de ikke først skal lægges i blød.

Hæld vandet fra kikærterne og skyld dem i vand. Blend herefter alle ingredienserne og smag til med tahina og spidskommen. Put eventuelt mere olivenolie i, så hummusen ikke bliver for tør.

Mængden af de forskellige ingredienser er ikke helt præcis, da jeg altid smager maden til undervejs og tilsætter det, jeg synes mangler.

Brænder du inde med en lækker opskrift, så er du velkommen til at skrive den her.

 

Mange økohilser

Iben

 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej alle sammen,

Jeg har lige opdaget, at Urtekram også laver tahin. Det vidste jeg ikke. Jeg plejer at købe det hos grønthandlere, fordi jeg ikke har kunnet finde det i supermarkederne. Men jeg har vist kigget de forkerte steder.

I salaten kan I også putte andre ting i. Tror det handler om at finde nogle af de grøntsager, man rigtig godt kan lide og så prøve sig frem.

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. onsdag, 11-03-09 15:27

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011