Øko-vennerne

Chili til præriens skrappe drenge og deres hotte chicks…

Vi tager hul på vinterens sidste måned i dag, lige om hjørnet venter foråret, men vi ved alle, at februar og marts kan være så kolde og snefyldte, at det kan være svært at tro på, at erantisser og vintergækker overhovedet orker at stikke snuderne op over jorden.

Vi har stadig mest lyst til at klumpe sig sammen inde i varmen sammen med familien, hunden, katten, brændeovnen, teen, stearinlysene og hyggen.
Det er ikke sommer-retter, der diskes op med, på en eller anden måde råber kroppen på solid og krydret mad, der kan give en god indre varme og ny energi til at forcere snedyner og pak-is.

Vi vil ha’ simremad med saft og kraft, vi trænger til noget, der får os til at mærke, at vi stadig er i live, noget, der får blodet til at rulle. Sådan en ret har vi kogt her hos os i dag, en ordentlig baljefuld, så spiseklubbens mange store teen-drenge kunne få fyldt de evigt sultne maver.

Rygtet siger, at jeg koger en god chili, og der spises ivrigt af vores gæster, når den store sorte gryde kommer på bordet. Jeg har øvet mig i mange år, eksperimenteret og snuppet fif hos andre, der også gør sig i hotte rette, og nu tror jeg efterhånden, at den sidder lige i skabet, i alle tilfælde i vores chiliopfattelses-et-af-slagsen.

Hvor kaffen og øl-tåren kom ind i billedet husker jeg ikke længere, måske er det en gringo, der har bildt mig ind, at han altid smed sin sidste kaffetår og resten af sin halvdovne chevesa op i bålgryden, når han sad der i prærienatten og kogte sine bønner og sit køb over den åbne ild.Måske?!

Serveringen er enkel og ligetil, Chili con Carne, godt brød, blandede salatblade uden dikkedarer og så en lille brandslukker af tynde agurkeskiver med helt plain yoghurt naturel på. Måske en lille skål ris, men det er ikke nødvendigt.

Portionen her er stor, her er til mange sultne præriehunde, sheriffer og saloonchicks, måske skal du invitere opgangen på aftensmad, vennerne til spis-og-skrid eller også skal du bare pakke en portion i fryseren. Eller halvere opskriften. Frit valg.

Chili con Carne til 10 sultne.

5-7 store hakkede zittauerløg.
Lidt olie1.5 kg hakket okse af god kvalitet uden ret meget fedt.
6 store peberfrugter i strimler.
8 stilke fintsnittet bladselleri.
2 hele hakkede hvidløg.
5 ds flåede hakkede tomater naturel.
1 ds tomatpuré.
2-4 hakkede friske chili – alt efter trang til hot-hed og chili-sort.
4 spsk stødt koriander.
4 spsk stødt spidskommen.
1 håndfuld oregano.
3-5 spsk harissa eller stærk paprika – start med lidt og tilsæt mere senere.
2 spsk lakridsrodspulver.
2 kolde øl – 1 til gryden og 1 til kokken.
2 kopper piv-stærk kaffe
4 laurbærblade
Salt og peber

Og så selvfølgelig bønnerne:
Til denne portion skal du bruge lige så mange kogte bønner som kød, altså 1.5 kg.
Jeg bruger altid en blanding af nogle af dem, der ser smukke ud. *
Butterbeans og Kidney er sikre.
Og hvad der så ellers frister på hylden i helsekosten.
Jeg vejede ikke bønnerne af, før jeg satte dem i blød, så du må sjusse dig lidt frem.
Måske er det den halve vægt før i blødsætning og kogning.

Start rigtigt gerne chili’en op dagen før at den skal serveres. Sådanne gryderetter smager altid bedst dagen efter, og så er du også dejlig fri til at dække et smukt bord, bage et godt brød eller bare hænge ud.

Sauter de snittede løg let i olien og tilsæt så det hakkede kød. Brun under omrøring til kødet er helt fintdelt. Kom nu peberfrugter og bladselleri i gryden og lad det hele stege en tid ved svag varme.

Når peberfrugterne er bløde tilsættes de sidste mange ingredienser. MINUS bønnerne – de skal først i senere.

Fyld alle tomatdåserne op med koldt vand og hæld dette i den store sorte gryde. Læn dig tilbage og lad chili’en simre i 4-5 timer. Tilsæt evt lidt mere vand efterhånden, men bare lidt. Træk derefter gryden af varmen og sæt den ud i et skur, en garage eller ind i køleskabet, når den er dampet lidt af.

Næste dag tilsætter du de kogte bønner og lader så chili’en koge en time eller så. Smag til med salt, måske endda lidt peber og juster ellers med lidt chili, hvis du synes, at den mangler ka-pow. Det tror jeg nu ikke, at du synes.

Den lille brandslukker, som vi serverer til, er ikke tzaziki, den ligner måske, men der er nul hvidløg og nul fast yoghurt. Det er kølige agurker uden kernesnask rørt med flydende almindelig yoghurt naturel.
Det er godt med sådan en mundfuld ind imellem.

God appetit, amigos…