Øko-vennerne

Den uperfekte bager

Man kan ikke være god til alt. Der er ikke noget der hedder perfekt, det tætteste man kan komme på perfekt er at virkelig erkende at man ikke kan være det, og så elske at man er total uperfekt. En af de ting det har taget mig mange år at indrømme er, at jeg ikke kan bage brød. Altså jeg kan godt hælde nogle ingredienser i en skål, blande det, putte det i en ovn, og så få noget ud af det som ligner et brød. Men det smager bare aldrig helt godt. Det krummer mærkeligt, har for hård en skorpe, for blød en skorpe, falder fra sig selv, eller nægter helt at give efter for kniv eller tænder. Det er enten for salt, for sødt, for kernet, for hvidt eller brunt. Det har været en fortvivlet erkendelse at gøre, for en del af min madopdragelse går blandt andet ud på, at man serverer gode hjemmebagte brød til måltiderne, til fest og til hverdag. Jeg vil skyde på at jeg har læst over 500 opskrifter, jeg har købt og læst mange bøger om brød, jeg har æltet til mine overarme blev lamme, og jeg har gang på gang serveret uspiselige brød for min familie, som tålmodigt har måtte finde sig i en håndfuld krummer med pålæg på i madpakken.

Det er efterhånden blevet sådan at det kun er min mand som bager herhjemme. Og det er på trods af at han har en hysterisk fobi for at få hænderne dækket i klæbrig dej. Han gør det alligevel, for alternativet er at lade mig ødelægge supergode økologiske råvarer, og det kan han alligevel ikke længere bære.

Jeg bliver meget misundelig når andre poster blogs med brusebadsboller, 5-minutsboller, og de nemmeste-boller-i-verden-boller, det lyder så ligetil, og så nemt. Og alligevel bliver de aldrig gode i mine hænder. Jeg er nu nået til at det måske er noget kemisk. I Camilla Plums brødbog ”Et ordentligt brød”, som jeg næsten kan udenad, fordi jeg har tænkt at jeg kan læse mig til hemmeligheden bag et godt brød, der nævner hun at de bakterier der sidder på hænderne er med til at udvikle et godt brød. Og nu ikke et ord om at jeg i min tidligere blog nævner mine sorte negle…Men måske passer min kemi bare ikke sammen med mel. Til gengæld bager jeg fuldstændigt fabelagtige kager, på et sådant niveau at flere af mine venner har foreslået mig at blive konditor. Man skal ikke kimse af kager, overhovedet ikke, men det er sjældent de passer sammen med hummus for eksempel. Jeg har nu affundet mig med at enten bede mine gæster om at bage brød og tage med hvis de skal til middag hos os, eller få dem til at lave det hjemme i vores køkken. Mange af vores venner er nemlig sådan nogle som lige bager verdens bedste brød, med vand, lidt gær, salt og mel, bare sådan, uden opskrift, surdej, koldhævning og andet fancy.

Nu hvor jeg har afsløret hvor skidt det står til med mig og mine brød, så må jeg lige afstive mit ego lidt ved at nævne at jeg er meget god til grøntsager. Selv kålrabi kan jeg få til at smage himmelsk. En af vores gode brødbagende venner har udtalt at han ikke engang behøver at sluge en dåse cocktailpølser i bilen på vej ind til en middag hos os, fordi jeg som en af de eneste han kender, kan få grøntsager til at smage så vidunderligt, at han ikke engang savner kødet.

Men set i lyset af hvor ringe jeg er til det med mel, så må jeg virkelig rose Urtekram for at have sat opskrifter på deres melpakker. Det er perfekt til os bagespassere, som virkelig skal holdes i hånden når de finder forklædet frem. Jeg har nu nogle gange prøvet at bage de brød der står på bagsiden af melpakkerne, og selvom de bestemt lader noget tilbage at ønske, så er de alligevel slet ikke blevet så dårlige som de plejer, når jeg bruger mine andre opskrifter. Urtekrams opskrifter fejler helt sikkert ikke noget, bare det at det er lykkedes mig at bage noget der ikke er røget direkte i skraldespanden, er et stort cadeau til Urtekram og Umahro Cadogan som vist har udviklet dem. Så skulle der sidde andre derude, der også bærer rundt på skammen over ikke at være den perfekte husmoder, som ikke selv kan bage smukke, lækre, velduftende og velsmagende brød, så kan jeg kun anbefale jer at prøve de opskrifter Urtekram har på deres melpakker. De bliver helt sikkert bedre end du er vant til, og hvis du er en brødvirtuos, så kan du nok alligevel ikke forstå mine kvaler, og du kan bare gå ud og klaske et af dine superbrød sammen...

Kh Anja