Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Din above-all-favorit Urtekram råvare?

21-07-2010, kl. 08:38, Alder: 2 år, Set af: 908 personer

af Rebecca

Kom og hils på min ultimative superstjerne i køkkenet. Dén råvare, jeg bare ikke kan undvære.


Genuine Tamari. En salt brun sovs – skulle det nu være et musthave? Jo! – for Genuine Tamari gør jobbet igen og igen.

Mangen en vegetarisk gryderet, en pot grøntsagssuppe, en skål brune ris, et par håndfulde ristede græskarkerner – Genuine Tamari redder menuen igen og igen. Man ser det jævnligt. Vi har sat os til bordet i den lille økohjem. Smager på dagens ret, ser glade ud, men ikke heeeeelt lykkelige, summer lidt og udbryder samstemmende: ”Der mangler lige lidt Tamari.” Og så er den dér.

Genuine Tamari er glutenfri, hvilket selvfølgelig er et ekstra plus. Mange andre former for tamari indeholder gluten fra hvede. Efter min mening kan Genuine Tamari på ingen måde sammenlignes med almindelig slave sojasovs, Buddha forbyde det.

Tamari har fed umami-faktor; den 5. grundsmag – en slags udefinerlig velsmag, som gør, at maden smager af noget. Og det er lige præcis, hvad Genuine Tamari kan; den får det bedste frem i mit grønne køkken. Jeg køber altid Genuine Tamari i 750 ml versionen – de små nuttede flasker på 250 ml holder ikke længe. Min store datter har også haft en Tamari-fase, hvor hun konsekvent hældte et ordentlig skvæt Genuine Tamari over sin portion aftensmad, uden at smage på den først. Det kunne ikke blive salt nok. Og det fik det lov til – hun havde vel brug for det. Endelig er Genuine Tamari helt genial til tangsalat.

Tangsalat
En halv pose Arametang lægges i blød i koldt vand i 10 minutter. Vandet hældes fra og tangen dampes et par minutter i en frisk omgang vand. Vandet hældes fra og ½ dl Genuine Tamari ploppes i gryden, der lægges straks låg på. Skal det være luksus, så bland den afkølede tang med smørristede mandelflager. Så har du en nem og voldlækker tangsalat, med fuld umamivaluta. Tang har nemlig også umami og er i øvrigt chokerende sundt, ikke mindst pga. indeholdet af jod, som ellers kan være svært at få dækket gennem kosten, især hvis du ikke spiser mælkeprodukter.

Nå, nu har jeg allerede skrevet ’Genuine Tamari’ 10 gange. Got it?

Og så er jeg spjættende nysgerrig efter at høre, hvad DIN above-all-favorit Urtekram råvare mon er?????? – og gerne hvorfor! 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011