Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Egen urtehave hjemme i køkkenet

15-10-2010, kl. 12:00, Alder: 2 år, Set af: 862 personer

af Karina

Jeg er stødt på et spændende anderledes koncept som jeg har lyst til at dele med jer. Der er tale om et koncept, der gør det muligt for forbrugere at lave egen urtehave på en nem og hurtig måde – indenfor, hjemme i køkkenet. Fantastisk for dem, der bor i lejlighed og ikke har en rigtig urtehave.



På billedet ses en pakke indeholdende økologisk jord og en pose med økologiske frø, der efter dyrkning bliver til rødbedesalat. Der findes også en version, hvor det er en porcelænsskål med en pose økologisk jord og en med økologiske frø. Af forskellige andre typer kan nævnes minirucola, minibroccoli, minirødbedespirer og sennepsspirer. Jorden og frøene er certificerede efter de europæiske økologiregler.

Okay, men hvordan gør man så? Toppen af pakken klippes af og frøene strøs jævnt udover jorden i pakken. Derefter vandes jorden og frøene, anordningen placeres et varmt lyst sted og hvor jorden holdes fugtig. Efter nogle dage begynder frøene at spire. Og efter cirka 10-20 dage, afhængig af typen og afhængig af, hvor store man ønsker spirerne og bladene, kan der høstes superfriske, velsmagende og sunde spirer, som kan bruges i pastaretter og salater samt til kød og fisk!

Konceptet er købt i Føtex og jeg ved ikke om der er tale om faste varer. 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011