Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

En lækker muggen citron

29-09-2009, kl. 09:11, Alder: 3 år, Set af: 1247 personer

af Iben

Så skete det. Min lille solgule citron forvandlede sig til en blågrøn muggen rund tingest. Det var kun pga. formen, at jeg kunne se, at den engang havde været en lækker citron, for den gule farve var ikke længere at spore. Men selvom min lækre citron ikke længere var spiseværdig, kom der alligevel et smil frem på min læbe. Jeg mindede nemlig mig selv om, at det jo er fordi, de økologiske frugter og grøntsager ikke er sprøjtet. Så selvom det kan være noget så irriterende at skulle smide madvarer ud, så er det jo ganske naturligt, at frugt og grønt ikke kan holde sig tre uger i køleskab. Men hvis jeg vil undgå at smide madvarer ud, så handler det vel bare om, at jeg skal tænke mig lidt mere om, når jeg handler ind, især når jeg skal købe grøntsager og frugt med kort holdbarhed såsom salat og peberfrugt. Disse grøntsager skal blot købes helt friske, og så gælder det jo bare om kun at købe det, jeg , jeg kan nå at spise, inden det bliver for gammelt. Dvs. undgå at købe frugt og grønt med kort holdbarhed, der skal holde sig i mere end en uge. Der er jo også rigtig mange grøntsager, som har lang holdbarhed som f.eks. gulerødder, kartofler, løg og rødbeder, og med dem behøver jeg ikke at bekymre mig om, at de går hen og mugner. Der kan i hvert fald gå op til flere uger, før de begynder at vise tegn på mug og dårligdom.
Min lille konklusion er, at en muggen citron godt kan være lækker. Dens lækkerhed består i, at den er naturlig og ikke sprøjtet til med gift.

Du kan jo lave et lille eksperiment derhjemme. Prøv at køb en konventionelt dyrket peberfrugt, og se hvor lang tid den kan holde sig i køleskabet. Jeg kan løfte sløret for, at der kan gå op til flere uger, før den begynder at vise tegn på ”alderdom”. Men den lange holdbarhed skyldes jo desværre, at den er blevet sprøjtet.

Her til sidst vil jeg gerne fortælle om min Quinoa-oplevelse. Quinoa er, så vidt jeg ved, ikke så udbredt herhjemme, men hvorfor egentlig ikke? Jeg bruger det på lige fod med couscous og spelt og dermed som alternativ til ris, pasta og kartofler. Quinoa har et højt proteinindhold, og jeg vil derfor tro, at det må være et hit blandt vegetarer. En af de næste dage vil jeg kaste mig ud i en salat med Quinoa, og jeg har netop fundet en på Urtekrams hjemmeside, opskriften hedder Quinoasalat med ovnbagte grøntsager. Mums siger jeg bare Smiley

Økotanker fra

Iben


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011