….et drys skal der til!
22-09-2009, kl. 12:04, Alder: 3 år, Set af: 1622 personer
…et drys persille, et drys ristede græskarkerner, et drys ristede hasselnødder eller….Ja det er ved at være suppe tid, selvom det gode vejr bare fortsætter og fortsætter..
Og herhjemme, der glider suppen nemmere ned, med et lille ”drys”, især er det vigtigt for datteren Olivia, at der lige er et ”drys”. Vi har lavet den tomatsuppe, som er her på ”bloggen” og den fik et drys persille, det ser super flot ud og smager skønt. Ristede græskarkerner er også fantastisk som drys på næsten alle slags supper, men især selvfølgelig på hokaido suppe, og så er det jo højsæson for græskar og hokaido
Jeg er helt vild med græskarkerner, og når de bliver ristet let på panden, jamen så er de bare endnu bedre, og jeg kan nærmest tømme en hel pose.
Ristede hasselnødder smager skønt på jordskokke suppe, og gerne sammen med lidt trøffelolie - så er den suppe helt helt fantastisk…
Der er mange som syntes suppe er kedelig, men der skal altså ikke meget til at det smager fantastisk, ser super lækkert ud og så er det jo sundt og en god måde også at få børnene til at spise grøntsager…Jeg glæder mig meget til at få lavet en hokaido suppe og græskar suppe, det smager så skønt. Syntes godt det kan være lidt svært at få snittet et stort græskar eller en hokaido, men belønningen er god..Hvis der er nogen som har en god opskrift på Hokaido suppe, så skriv den meget gerne her i bloggen, kunne godt tænke mig en ny opskrift..…og der er så mange gode opskrifter fra alle ”øko vennerne”, men endnu ingen på hokaido suppe
Mums og velbekomme. Snip snap suppe
Heldigvis var familien med på ideen, så vi kom ud i den skønne blæst, sol og regn…og så hjem til nybagte boller og varm kakao. Bollerne lavede jeg af ”alt godt fra skabet”, bl.a Urtekrams rugflager, femkorns flager og Grahams speltmel…Hold da op, de blev gode, grove og mættende! Opskriften på bollerne har fulgt mig i mange år, men det er sjældent at bollerne bliver de samme som dem jeg lavede sidst, for jeg laver det sådan lidt ud af hovedet, og bruger ”alt godt fra skabet” og denne gang var det alle Urtekrams lækkerier som røg i…
Jeg kalder bollerne ”nemmere end at går til bageren boller”, og det er fordi at man laver dejen om aftenen på under 10 min. og så næste morgen er de klar til lige at putte i ovnen, og så har du nybagte boller. - Og i skal da lige have opskriften..
5. dl. Vand
15. g. gær
1 spsk. Honning
3. spsk. Olie (olivenolie eller lign.)
Lidt salt.
400 g. hvedemel, speltmel, sigtet speltmel, Grahams speltmel eller lign.
200 g. havregryn, rugflager, femkornsflager, risflager, hirseflager el. lign
Jeg plejer at sjusse mig lidt frem til hvor meget mel der skal i, så jeg står ikke og måler, men kommer bare lidt af det hele i, indtil dejen bliver god, og så kan man jo variere det, alt efter hvad man har lyst til og hvad men har…
Man starter med at komme vandet i en skål, derefter opløses gæren, så kommer man honning, olie og slat i og til sidst det ”mel” man har valgt. Det hele røres sammen med en ske, dejen skal være blød, men ikke flydende. Så putter man dejen på køl i min. 8 timer..
Efter min. 8 timer, tager man dejen ud og kommer 10 klatter på en bageplade, og så ind i en forvarmet ovn..Ovnen skal være ca. 225 grader.. Efter ca. 10 minutter har du nybagte boller 
Hvis man gerne vil have at bollerne bliver ekstra sprøde og får et flot rustikt look, så skal man komme vand, ½ til 1 liter, ind på en dyb bageplade i bunden af ovnen. Så bliver det en slags damp ovn, og bollerne bliver virkelig flotte!!!
Åhh ja, der kommer nok flere dage med regn og blæst, og næste gang kunne jeg måske få lavet noget med alle de skønne bønner, lincer, bulgur mm. som findes.Der må være uanede muligheder for hvad man kan finde på...
...og ellers så bliver det til varm kakao og boller igen…
Nyd det smukke efterår!!!!!
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.