Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Et nyt år – og nye vaner.

21-01-2011, kl. 11:00, Alder: 1 år, Set af: 862 personer

af Kitty

Det er altid som om man bliver født en lille bitte smule på ny, når man sådan står med et nyt og ubrugt år foran sig. Der er tid til at se tilbage, men i allerhøjeste grad også tid til at se fremad. Jeg synes jeg kan bruge det brugte år til at se på, hvad gik godt, hvad kan gøres bedre og ikke mindst hvad skal ændres helt og holdent.

Jeg lavede et nytårsforsæt sidste år med at der skulle mere fisk på bordet, og det fungere bare super godt. Vi har stort set overholdt nytårsforsættet og vil bestemt tage det med os ind i det nye år. Jeg vil nærmest påstå, vi kan slet ikke undvære den gode fisk.

Der har også været fokus på fuldkorn, og det er såmænd også gået rigtig godt – mest af alt for mig selv. Jeg elsker fuldkorn og kunne ikke drømme om at spise hvidt brød med mindre der er ikke er andre muligheder. Min dagligdag er fyldt med fuldkorn og jeg nyder at der kommer mere og mere fra især Urtekram, det sidste nye på stammen er Fiber-havregryn, som så godt nok ikke er 100% fuldkorn, fordi noget af havregrynene er erstattet med hvedeklid, men de mætter rigtig godt kogt som havregrød.

Mine børn synes bestemt godt om fuldkorn, men kan godt få for meget, de orker ikke at alt er fuldkorn, og har ytret ønske om en smule tilbagetrækning og bare lidt hvidere brød, pasta og ris. Det skal jo gerne være en fornøjelse at spise, og da de er teenagere og selv har penge på lommen, så er det ikke smart, hvis de begynder at smide madpakken i skraldespanden for i stedet at gå til den lokale købmand, for at købe citronmåner, så med den i baghovedet, har jeg droslet lidt ned på fuldkornet og blandet lidt mere sigtet mel i mine brød. Rugbrødet er jeg dog meget striks med, det skal være rugbrød og ikke alt muligt andet, så jeg bager stadig mit rugbrød med mest rugmel og kun en smule fuldkornshvedemel.  Vore ”hvide” brød er stadig fyldt med fuldkorn, men ikke helt så tungt og gråt.

Jeg er selv ret godt til at have søde sager i huset uden at gå amok, men det er min familie ikke, så et nytårsforsæt for hele familien er, at jeg ikke skal have et lager af gode sager, men i stedet bage eller købe noget, når der skal ”festes”, det lyder jo som et lidt simpelt nytårsforsæt, men jeg er sikker på, at jeg skal tænke over det igen og igen, for det er en vane for mig, at købe et godt tilbud, når det er der, og det er også en vane for mig at bage en god portion, når jeg er i gang og så ellers have det på lager til, når vi er ”lækkersultne”, men når det bliver et problem for min familie, fordi det gør at de spiser usundt i tide og utide, ja så er det noget der skal ud af vores hus, ud af vore vaner.

Jeg er blevet opereret en del gange i det foregående år, og jeg står foran 2 nye operationer, så mit forhold til hvad man smører på huden er bestemt påvirket af, at der er en del ar på kroppen. Jeg blev derfor ekstremt glad, da jeg forleden modtog en fantastisk kasse fra Urtekram – en hel ny serie af parfumefri, parabenefri , svanemærket og godkendt af astma og allergiforbundet – det er da en super serie til hele familien – det er en serie som bliver vores foretrukne – det er der ingen tvivl om  - og da det også er i bøtter med pumpe, så der ikke skal overforbruges, er det bare det rene guf i en familie med mange teenagere.

En deodorant i samme serie, den er straks kommet i brug, og det er helt sikkert  min nye faste hverdagsdeo.



Så med nye lækre økologiske og velgennemtænkte produkter fra Urtekram, er det ny ikke så svært at overholde sine nytårsfortsætter.

Rigtig godt nytår.

Kitty

 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011