Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Færdigretter behøver ikke at smage dårligt

28-04-2009, kl. 19:54, Alder: 3 år, Set af: 2365 personer

af Iben

Det er ikke altid, at jeg har tid til at stå længe i køkkenet og tilberede min aftensmad. Nogle gange skal det gerne gå lidt stærkt. Men mad fra fryseboksen får sjældent et blik fra mig. Jeg har altid undret mig over dem, som propper indkøbskurven med frysepizza og færdigretter bestående af biksemad og boller i karry. Men da jeg forleden gik på inspirationstur i Irma, faldt jeg over Nutanas spicy falafel. De så lækre ud på billedet, og indpakningen var også indbydende med neutrale farver, og ikke en pang rød som mange færdigretter har. Jeg besluttede mig for at prøve de krydrede falafler. Det skal lige tilføjes, at normalt handler jeg ikke ind i Irma, da deres varer er dyrere end andre steder. Men når jeg har lyst til at blive inspireret, går jeg gerne en tur i Irma, her er der rigtig mange lækre varer og et større udvalg af både kød, grøntsager og ris end i fx Netto.

Nå, men Nutanas Spicy falafel er meget nemme at tilberede. De skal bare direkte fra fryseren og op på panden eller i ovnen, dvs. ingen forberedelse. Og de smager rigtig godt, meget bedre, end jeg havde troet. De har en dejlig krydret smag og er velegnet som tilbehør til salater. Man kan også putte dem i pitabrød eller på rugbrødet i madpakken.

På Urtekrams hjemmeside står der om de krydrede falafler fra Nutana: ”Falafel er vegetariske "frikadeller" lavet på kikærter og med ekstra spicy smag fra stærkt paprika krydderi.”

Men der findes også andre økologiske færdigretter end falafel, herunder supper på dåse, frysepizzaer, burger og lasagne. Måske skal man ikke være så forskrækket over at købe fastfood fra fryseboksen. Personligt synes jeg, at det er rigtig godt, at der er økologisk fastfood, for bare fordi man køber økologisk betyder det jo ikke, at man altid har masser af overskud til at stå i køkkenet i flere timer for at tilberede dagens måltid. Og derfor har vi brug for mere økologisk fastfood, hvad enten det er økologisk grillkylling, frikadeller eller noget helt tredje. Men her også et opråb om, at det gerne må være sund fastfood. For hvis jeg skal købe fastfood, så skal det også være uden alt for meget fedt og tilsætningsstoffer. Det skal være fastfood, som er værd at spise.

Har du prøvet en lækker færdigret? I så fald må du meget gerne skrive det her.

Mange økohilsner

Iben 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej Anders,

Ja, de er nemlig super gode. De er et bevis på, at frysemad kan smage rigtig godt. Men dermed ikke sagt, at al frysemad er sagen, men man må jo prøve sig frem.

Ha' en rigtig god dag og tak for dit indlæg...

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. fredag, 08-05-09 09:57
Anders Dall sagde...
Hej Iben,

Jeg har læst mange af dine blogs med stor interesse.
Jeg har selv prøvet de omtalte falafler, og jeg kan på det varmeste anbefale dem. Jeg og brugt dem i forbindelse med nogle af Urtekrams andre produkter f.eks. linser og couscous og det er virkeligt lækkert.

Mange hilsner
Anders
Skrevet d. lørdag, 02-05-09 16:30

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011