Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Fuldkorns 3-i-1’er

20-09-2010, kl. 15:33, Alder: 2 år, Set af: 1089 personer

af Mette


Efter at have nøjedes med en lille bitte fryser i flere år, har jeg endelig fået min første kummefryser. Så nu bager jeg på livet løs! Det er så skønt at kunne tage hjemmebagt brød op af fryseren til madpakken hver dag, eller hvis der skulle komme uventede gæster. Og så er det da også super hyggeligt at bage. Men dermed ikke sagt, at det ikke gerne må være nemt Smiley Så jeg har fundet en dej, som er god til flere formål, og som tilmed er rimelig fornuftig, når man har ”de sunde briller” på.

Man plejer at sige, at almindeligt hvedebrød mindst skal indeholde 5 gram kostfibre pr. 100 gram, og at det højst må indeholde 5 gram fedt pr. 100 gram. Dejen har et kostfiberindhold på 6 gram pr. 100 gram og et fedtindhold på 2 gram pr. 100 gram, så den er altså godkendt Smiley

Jeg bruger dejen til boller, pizzasnegle og pølsehorn, men det er kun fantasien, der sætter grænser… Afhængigt af, hvad man bager, bliver der ca. 18-22 stk. af en portion.

50 g gær
4 dl lunkent vand
1 tsk salt
350 g grahamsspeltmel (kan evt. erstattes af alm. grahamsmel)
300 g hvedemel

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt og grahamsspeltmel. Ælt gradvist hvedemelet i dejen, indtil den har en ensartet og smidig konsistens. Dejen skal hæve 1-1½ time, hvorefter det formes til boller/pizzasnegle/pølsehorn/etc. Lad dem efterhæve ½ time og pensl med olivenolie eller mælk. Bages ca. 20 minutter ved 180 grader.

Når valget falder på pizzasnegle, er det kun fantasien, der sætter grænser for fyldet. Personligt plejer jeg at varierer mellem enten grøn pesto og ristede pinjekerner eller tomatpuré, tørrede chiliflager og friske krydderurter f.eks. basilikum eller timian. Det smager også skønt, hvis man blander lidt soltørrede tomater i dejen, inden den formes til pizzasnegle.

God fornøjelse! 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011