Fuldkornshimlen
22-02-2010, kl. 13:31, Alder: 2 år, Set af: 1344 personer
For nogle dage siden stod jeg ved min ynglingshylde i Super Brugsen – en hylde kun med økologiske varer og det er ren velvære bare at kigge på det. Jeg må indrømme at mit hjerte nærmest hoppe tre takter over, da jeg opdagede, at der var kommet tre nye fuldkornsmel fra Urtekram. Jeg slæbte naturligvis én af hver med hjem og måtte næste dag i gang med at bage.
Fuldkornsdurummel – det har jeg ledt efter længe, så der blev lavet en pizzadej:
Pizzadej:
2½ dl vand
25 g gær
2 tsk groft salt
200 g Urtekrams fuldkornsdurrummel
150 g økologisk hvedemel
Sikke en bund – den var bare super god og jeg lavede forskelligt fyld
Jeg lavede også pizzaboller/”overskudsboller” som dog ikke blev lavet af samme dej, men af følgende dej;
2 dl hvedekerner fra Urtekram koges i 4-5 minutter i 2 dl vand,
2 dl vand
1 dl yoghurt
10 gram gær
1 spiseske økologisk olivenolie
1 god tsk salt
250 gram fuldkornsdurummel
100 gram økologisk havregryn eller 5 korns gryn
200 gram økologisk speltmel/hvedemel
Røres sammen til en fast dej. Derefter lader jeg den hæve et par timer på køkkenbordet, så gæren kan komme i gang, og sætter den så køligt til det bliver morgen.
Næste morgen sætter jeg dejen på en plade, trykker dem lidt flade og smører dem med en rest tomatsauce eller Urtekrams dejlige tomatsauce med Basilikum og drysser med ost.
Det betyder at børnene kan få nybagte pizzaboller med i skole, fyldt med fuldkorn, fyldt med god energi og lækre sprøde, det er sådan man føler sig vildt meget overskudsagtig, og rent faktisk bliver der brugt max. 10 minutter om morgenen til 2 plader pizzaboller.
De kogte kerner giver en rigtig god saftig dej, som mine børn er meget glade for, de er ikke vilde med hårde kerner, men de lækre bløde kogte kerner, giver mening, og er jo super fuldkorn.
Kamutmelet har jeg kun prøvet at bage de dejlige pitabrød, som står bag på posen. De var rigtig gode og jeg vil arbejde videre med dette dejlige melprodukt, og se om jeg kan gøre noget ekstra spændende ved det. Ved poserne i butikkerne er der en lille opskriftfolder med pandekager bagt af kamutmel – det er Uhmaro Cadogans opskrift, tag den med hjem eller find den her – de smager super godt!!! http://www.urtekram.dk/pandekager0/
Emmermelet har jeg ikke brugt endnu, men det er kun et spørgsmål om dage, da min vinterferie lige er begyndt, så det er mit projekt i denne uge, bag dejligt brød med masser af god fuldkorn.
Et er dog helt sikkert, jeg vil bage et brød med emmermel og urtekrams nye græskarbageblanding, som bare ser så spændende ud, og har 75% fuldkorn, hvilket emmermelet godt kan bære, da det ikke har helt så højt et fuldkornsprocent andel som andet fuldkornsmel, fordi det er blandet med sigtet spelt.
Der vil meget snart komme nye fuldkornsopskrifter herfra, en vinterferie er som skabt til at bage i, og når nu man bor i Hjørring med sne overalt, biler der er sneet inde, så er det jo perfekt til bagning af sunde brød.
Rigtig god appetit på fuldkorn.
Kitty
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Jeg er helt enig i at smagen af Fuldkornskamutmel er så lækker - jeg bagte også pitabrød af dejen og de gik som "varmt brød" - sønnik varmede dem dagen efter og spiste dem til morgenmad med ost på - han synes de var for lækre!! - så det er også mine foretrukne pitabrød.
masser af gode tanker
Kitty
Jeg er selv blevet stor bag-selv-pitabrød-fan! Og jeg er helt forelsket i den nye Kamutmel fordi den giver en særlig, nøddeagtig smag, der adskiller sig fra alt andet jeg tidligere har smagt - og endda også fra den fine spelt smag.
Jeg har fulgt opskriften bag på emballagen og her behøvede jeg ingen særlige tricks til at få pitabrødene til at hæve op og lave den fine lomme til fyldet. Det skete helt af sig selv mens de bagte i ovnen =) Man behøver heller ikke en bagesten, men man kan istedet lade en bageplade blive i ovnen mens den opvarmes.
Det er så nemt at lave sin egen fuldkornspizza-bund, at jeg aldrig mere vil ringe til pizzamanden. For nu laver jeg selv den fineste, tynde pizzabund (som den jo ER i Italy) af 50/50 grahamsspeltmel og fuldkornsdurum. Så ryger der lige pastasauce pikant på og mit yndlingsfyld (oliven, gedeost, en god skinke og frisk basilikum, svampe), og vupti, så er der italiensk stemning i mit køkken! Prøv f.eks. opskriften i Urtekram arkivet her på hjemmesiden.
God fornøjelse med de nye fuldkornsmel - jeg håber, at det giver masser af nye bageoplevelser i køkkenet.
De bedste bagehilsner,
Marian N. Larsen
Urtekram Int. A/S
smiler, ja jeg havde nok gættet at de nye melvarianter ville være med i kassen, men jeg kunne ikke vente, var bare så vildt glad og overstatisk, da jeg gik hjem fra brugsen med mine melposer... jeg har brugt lang tid på at lede efter fuldkornsdurum, så det var bare med at komme i gang med bagningen!
Når jeg bager pitabrød, så har jeg lært at en iransk kvinde at man skal lade dem hæve og så vende dem lige inden man kommer dem ind i ovnen - det giver gode lommer!
En anden god ting er, hvis man ruller dejen ud, lader den hæve lidt og så stikker den forsigtigt ud med en skål, så laver man også lommer, når den får lov at hæve færdig på pladen.
Jeg kan ikke tåle "hvidt brød" - men heldigvis alt i fuldkorn, deraf min enorme glæde over de dejligste fuldkornsprodukter, og derfor jeg bager alt selv - langtidshæver, så jeg ikke bruger så meget tid, men bager alt, gider ikke opdage at bageren bare har brugt kulør og en lille håndfuld fuldkorn... kærligst Kitty