Øko-vennerne

Grød i hovedet.

Forleden kom jeg til at se at vi havde ca. 4 kilo risengrødsris til at stå i vores køkkenskuffe. Det er for meget, og jeg tog en resolut beslutning om at få bugt med noget af det. Jeg kogte de helt hvide ris med sojamælken med omega 3, også havde jeg også en med vaniljesmag, som jeg også brugte. Da vi hverken har sukker eller smør i vores køkken, så kogte jeg to appelsiner med rosiner, vaniljekorn og kokosolie, til at putte ovenpå, og hakkede en masse mandler som tilbehør også.
Det var en dejlig variation over emnet "risengrød". Vores søn på 9 dryssede kanel og kakao og mandler over, og synes det var helt ok.

Normalt bruger vi risengrødsris til sushi, vi laver det tit, min mand er nemlig noget af en sushihaj. Der er ingen grund til at købe de dyre sushiris, dem vi kalder risengrødsris i Danmark er nemlig præcis ligeså gode. Da vi var i Japan for nogle år siden blev vi meget overraskede over hvordan sushi bliver betragtet som fastfood derovre. Vi havde læst om det hjemmefra, men man kunne altså købe sushi i superkvalitet til ca 7 kr stykket alle vegne. I døgnkiosken, på jernbanestationerne og naturligvis på små gaderestauranter hvor man satte sig ind til en roterende bardisk, med en brølende sushikok i midten. Det er en fantastisk mad kultur. Når vi rejste rundt med tog, sad japanerne med deres fine trææsker med mad i, som var pakket sirlig ind i små stykker silkepapir. Fyldt med sushi, sjove boller, tangsalat og andet eksotisk.

Det var vildt at opleve et så hypermoderne samfund være så integreret i sine rødder, det var i hvert tilfælde det vi oplevede ang. maden. Selvfølgelig var der også Mc D, og Starbucks. Begge dele kunne jeg aldrig drømme om at gæste i Danmark eller på andre rejser, men efter et stykke tid med misosuppe og røget fisk, og en te som også smagte af fisk, til morgenmad, bukkede vi under og satte os glade ind og fik sandwich og latte til morgenmad.

I Danmark kunne vi måske lave små grød boder rundt omkring, som en ny slags sund fastfood. Grød må siges at være en rimelig integreret del af vores mad kultur. Så kunne man sidde i toget med sin varme grød, og der er jo virkelig mange forskellige slags af dem. Det er ikke min yndlingsspise, jeg tror godt man kan sige at jeg faldt i gryden som barn, og der nok ikke den grødtype som jeg ikke har spist 100 gange, mindst. Men mange gode kokke kan finde på lækre grødopskrifter, og måske kunne grød lanceres som den nye sandwich. Det er billigt og nærende, og kan jo i princippet varieres i det uendelige. Det behøver ikke være sødt, men kan godt laves mere risotto agtigt. Istedet for pølsevogne kunne vi have grødvogne, og hvis man bare får det til at virke cool nok så skal det nok binde an. Eller måske har jeg bare grød mellem ørerne...

Kh fra Anja