Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Gulerodskys

03-12-2009, kl. 09:07, Alder: 2 år, Set af: 1867 personer

af Anja

Nogle af de morsomme kommentarer jeg møder rundt omkring, som reaktion på at jeg er vegetar, kan være sætninger som ”Jamen hvordan ved du at grøntsager ikke har følelser? (hø hø)”. Og det ved jeg heller ikke. I dag kom jeg voldsomt i tvivl, da jeg stødte på dette tæt omslyngede par i min gulerodsopgravning.



Så smukt, intens og lidenskabeligt et gulerodskys. Nu ligger de og kysser i vores trillebør, ude i kulden, væk fra jordens varme og deres timer er talte.

Hvis jeg ville undgå dilemmaet med ikke at ville spise kyssende gulerødder, så kunne jeg for eksempel spise byggræstabletter, som Urtekram har lavet i samarbejde med Lene Hansson. Det ville være lidt det samme at spise dem, som når kødspisere siger at de ikke kan spise kød de kender, der er for mange følelser lagt over i grisen, koen, lammet, hesten, pudlen. Jeg kender ikke byggræsset, jeg har ikke selv dyrket det og det er endda blevet pulveriseret til ukendelighed og formet til tabletter, ligesom hakkekødet er i supermarkedet. Så derfor er det nemmere at sluge, end grøntsager som ser ud som om de har haft et lidenskabeligt liv lige indtil jeg tog det.

Byggræs er basedannede, der er mange forskellige vitaminer, mineraler, og antioxidanter i. Det er et perfekt supplement her i den mørke tid, hvor svinesygen truer og marcipanen lokker. Og det kan godt være svært at få alle sine grøntsager i denne tid, det tager tid at tygge sig igennem råkosten, og nogle måltider varer i det uendelige på grund af alle de heftige vintersalater.

En anden morsomhed som jeg som vegetar også tit støder på er ”Jeg har en aftale med kaninerne, jeg spiser ikke deres mad og de spiser ikke min (hø hø).” Og det er jo vildt sødt af alle de kaninelskende mandfolk, det søger jeg også altid for at rose dem for. Jeg tager til gengæld maden ud af munden på kaninerne, det kan være hårdt at have på samvittigheden, så er det godt at jeg har mine byggræstabletter at falde tilbage på.

Kh Anja


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Birgitte Jensen sagde...
Fantastisk billede!
Skrevet d. fredag, 11-12-09 20:31
Sanne Lindhardt sagde...
Hej Anja.

Det er jo nærmest en kærlighedshistorie som Elvira Madigan og Sixten Sparres. Disse to elskovsgulerødder går jo også "i døden" sammen. Hvor er det en smuk lille historie :)

Kh,
Sanne
Skrevet d. lørdag, 05-12-09 10:20

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011