HÅR-HJÆÆÆÆÆLP....
08-01-2010, kl. 10:29, Alder: 2 år, Set af: 2051 personer
Her hjemme hos os er der ingen med glat nordisk fintflyvende hår, nej her er vi udstyret med en flok krøllede krusede mankeagtige stride parykker og de er altså ikke sådan lige at tæmme.
Vi vil gerne være ”grønne” og fornuftige, når vi vælger produkter til vores hår og hud, vi vil rigtigt gerne være uden forstyrrelser af vores systemer og vil gerne vide, at det vi vasker, smører og dupper med er noget, der ikke får os til at mutere.
Men det er altså et problem i forhold til håret!
Hud, dufte og make-up klarer vi, det er til at finde ud af og der er meget lækkert at få, men håret altså – gisp!!

Når vi har forsøgt os med anbefalede rene produkter, så ligner vi en flok hottentotter med mikrofon-hår i løbet af et kort øjeblik, vores hår bliver enten utæmmeligt og stort.
Eller også samler håret sig som en fedtet kage ned over kraniet, og vi ligner nogen, der kunne rende med præmien som årtiets mest morakkende atomfysikstuderende nørd.
Ingen af delene er ønskværdigt eller klædeligt...
Vi har en aftale med vores teenage-møer om, at det er absolut forbudt at pynte ansigtet med et eller andet billigt klimbim fra Matas; hvis de vil ha’ make-up, så skal det indkøbes i samråd med far og mor, der hellere end gerne betaler for produkter uden parabener, andre hormonforstyrrende stoffer (man er jo ligesom forstyrret nok når man er 13-14 år) og allergifremkaldende farve- og duftstoffer.
Det accepterer de, faktisk uden vrøvl, hvilket måske heller ikke er så svært, når man stadig sværger til et renskuret fjæs.
Straks værre ser det ud, når vi kun stiller de ”fornuftige” hårprodukter til rådighed.
Ja faktisk så ser det værre ud, sådan rent bogstaveligt, oppe på hovederne og også med accepten af, at det er de voksne, der bestemmer.
Der er ikke meget street-credit i at ha’ utjekket hår – overhovedet!
Så hvis nogen, der har noget hår, der ligner vores, altså krøllet og lidt tørt, har fundet produkterNE, der giver bløde medgørlige og luftige krøller, og som er uden alt det skrappe, så vil vi elske at blive oplyst om det.
Vi er ikke nogle jyske fedtsyle eller kræmmere, men på den anden side, så er vi 4, der skal vaskes og onduleres, og et par af os har langt og stort hår, så produkterne behøver ikke at koste en million-milliard...
Kommentarer & tips
Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.Ved samme lejlighed må jeg så have lov at spørge, hvilke make-up artikler dine piger får lov at bruge? :)
Mon ikke bare, at vi skulle prøve at kontakte Zenz, og høre hvad hun tænker om krøller og gode produkter. Det er helt bestemt et forsøg værd.
Tak for hjælpen...