Øko-vennerne

Hvad giver du videre?

De madvaner vi har med fra vores barndomshjem, er meget ofte dem der kommer til at skinne igennem i vores voksenliv også. Mine forældre er f.eks. uddannet henholdsvis kok og økonoma, som det hed i gamle dage. Det vil sige at jeg er opvokset med rigtigt god mad. Men også helt klassisk mad. For selvom mine forældre ikke var bange for at prøve nye ting, så var det deres uddannelser der skinnede igennem når de i hverdagen skulle lave mad til 4 sultne piger. Så det var de opskrifter der lå på rygraden der blev brugt, og det var tit noget med sovs. Sovs, sovs og atter sovs. Jeg er sikker på at det er der grundstenen til min forkærlighed for blødt tilbehør er blevet lagt.

Min søn drømmer sig tit videre til tiden hvor han er flyttet hjemmefra og kan gøre som han vil. Og ikke længere ligger under for sine økovegetarforældre. Han flytter nok ind på Mac D, og får Coca Cola og Big Mac i drop. Det kan vi godt gå og joke med, mens vi inderst inde skælver ved tanken. Men når jeg så vækker ham om morgenen og jeg spørger om jeg skal lave havregrød til ham, og han svarer ”Ja tak, hvilken smag kan jeg vælge? Er det blåbær eller ingefær eller brændenælder?”. Og når jeg så ikke helt forstår hvad han mener, fordi jeg bare tænker havregryn kogt med vand, og så kommer i tanke om at det han gjorde var at remse de tre typer morgengrød op som Urtekram laver, så bliver jeg vildt glad og stolt over mine lille medisterelskende dreng.

Da vi pakkede vores sidste økokasse ud, hoppede vores søn naturligvis op og ned over at der var cocopops med. Det er et produkt vi aldrig ville købe, og kun noget der er forbeholdt ferier hos bedsteforældre. Men da han så opdagede glasset med honning, så ville jublen ingen ende tage. ”Juhu, nu har jeg honning til min Womens Fitness te” råbte han, og jeg tænkte på at det nok ikke er det udsagn man oftest hører en snart 11 årig dreng råbe.

Ligesom det nok heller ikke er normalt at Brugsens kunder står og råber ind i hylderne, som jeg gjorde det i går aftes. Jeg er en af dem der har været så heldige at snuppe mig den forkølelse der har været i omløb, og jeg havde bestemt mig for at jeg godt bare lige måtte KIGGE på chokoladehylden i Brugsen, når det nu var så synd for mig. Det gjorde jeg, og der opdagede jeg at Yogi Te er begyndt at lave chokolade? ”ÅH NEJ” råbte jeg MEGET højt til de tre slags smukke økochokolader der stod og lokkede på reolen. Så højt at manden ved siden af mig hoppede lidt, og skyndte sig væk fra den mærkelige kvinde der stod med tørklæder viklet rundt om hovedet og kom med meget nasale udbrud til chokoladerne.

Men hvad bilder de sig også ind? Som om det ikke er svært nok at komme forbi Green & Black´s chokoladerne, nu står der en ny slags og lokker. Og hvis de her Yogi chokolader bare når deres te til sokkeholderne i smag, så er jeg dooooomed, dooooomed I tells ya!

Jeg valgte ikke at købe nogen. Også fordi jeg fik ret travlt med at nå ud af butikken, inden der manden der hørte mig råbe fik fat på en vogn med blå blink.

Når min søn vælger fredagsslik, så vælger han tit en plade økochokolade. Jeg ved godt hvad det er for en hylde med Yogi Tea chokolade jeg vil stille ham overfor på fredag, og jeg tror at Mac D bare kan komme an, det kan godt ske de får overtaget i nogle år, men så kommer rygradsmaden tilbage, og hvem ved om det så bliver min søn man kan i fremtiden kan høre stå og bande over nye økochokoladevarianter?

Kh og god Fair Trade dag.