Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Juicer og cremer ja tak!

27-01-2010, kl. 08:29, Alder: 2 år, Set af: 952 personer

af Iben

Det er bidende koldt udenfor, og de fleste har lyst til at mæske sig i varme drikke. Jeg er ingen undtagelse, men der er nu noget, jeg kan drikke året rundt: Friskpresset æblejuice, ja tak! Jeg elsker at slubre en lækker friskpresset juice i mig, men desværre sker det alt for sjældent, og kun når jeg er på café. Jeg har dog min egen lille citruspresser, som jeg bruger til at vride saften ud af appelsiner, og det er da også ganske lækkert. Men tænk hvis jeg havde en stor saftpresser, der ville kunne presse saften ud af rødbeder, broccoli, æbler og gulerødder? Nøj hvor ville jeg lave mange lækre juicer, som udover at smage godt også indeholder en masse vitaminer. Hvis nogen skulle være i tvivl, så står en saftpresser højt på min ønskeseddel.

Men nu hvor jeg ikke har nogen, så findes der jo alternativer til en lækker drik. En mulighed er at købe en god saft/juice, og der kan man altså godt smage forskel på de dyre og på de billige. Jeg køber engang imellem Urtekrams granatæblesaft, og den er god – det er lige, så man kan smage vitaminerne. Den har nemlig masser af smag, da den ikke er proppet med sukker som de fleste købesafter. Saften er især et hit, når det hele skal gå hurtigt, og jeg ikke er i humør til at bruge laaang tid på at lave en lækker drik. Men der er også den mulighed at lave en smoothie med frosne hindbær, banan, naturel yoghurt og Urtekrams sirup. Den er god, hvis man er lækkersulten, da den er lidt sød pga. frugten og siruppen, men den er stadig et sund alternativ til eksempelvis chokolade.

Men nok om lækre drikke, for som mange andre danskere så får jeg også knastør hud, når det er koldt. Jeg bruger derfor gerne creme flere gange om dagen til både hoved og hænder. Netop pga. mit store forbrug af creme, og fordi jeg har temmelig sart hud, tænker jeg meget over, hvad jeg putter på kroppen. Og her kommer det så, jeg bruger faktisk en creme, som er beregnet til babyer, nærmere bestemt Urtekrams baby lotion. Den er perfekt til min hud, fordi den er uden parfume, trænger hurtigt ind i huden, samtidig med at den giver masser af fugt. Jeg bruger også Urtekrams baby oil til at fugtgive mine arme, som også er knastørre.


Økohilsner

Iben  


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej Karina,

Fedt at du også er juice-fan.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg er en smule misundelig på din juicepresser, selvom den er besværlig at rengøre. Det må være irriterende, fordi det jo kan gøre, at man ikke får lavet så mange juicer, som man gerne ville. Men godt tip om at man jo bare kan lave til nogle dage, det har jeg aldrig tænkt på.

Det er sjovt, at du nævner, at ingefær er en god ingrediens, for umiddelbart ville man jo ikke lige putte ingefær i en juice. Det er derfor super med lidt tips til, hvordan man kan kreere en anden juice, end den klassiske appelsinjuice:-)

Tak for dit link til en lækker varm æblemost. Den må jeg da prøve en dag!

Ihhh jeg må da virkelig snart have mig en juicepresser:-)

Mange hilsner
Iben
Skrevet d. torsdag, 28-01-10 20:45
Karina Kjeldgaard sagde...
Hej Iben

Jeg er 100% med på din hang til juice og most! Derfor stod der også saftpresser øverst på min ønskeseddel til jul.

Jeg fik en Juicer fra Phillips - den er genial og jeg har siden jul startet hver morgen med et glas juice, føler mig simpelthen sund, frisk og klar til at starte dagen bagefter! Rengøringsmæssigt er det ikke helt perfekt - den er svær at få ordentlig ren og derfor presser jeg ikke hver dag. Jeg laver en portion på en liter ad gangen, så der er til et par dage! Jeg presser alt hvad jeg kan komme i tanke om og ingefær er en god fast ingrediens i mine juicer!

Håber får dig, at dit ønske bliver opfyldt.

Med hensyn til æblemost, så prøv her i vinterperioden at lave varm æbledrik - det er super lækkert. Jeg har her et link til min blog, hvor jeg har skrevet en opskrift:
http://misskjeldgaard.wordpress.com/2009/11/29/varm-%c3%a6bledrik/

Venlig hilsen
Karina
Skrevet d. onsdag, 27-01-10 16:18

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011