Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Kød i pose

01-11-2010, kl. 08:12, Alder: 2 år, Set af: 1298 personer

af Karina

Som producenter og forbrugere (samt også alle de øvrige led i kæden fra jord til bord) bør vi hele tiden stræbe efter at mindske vores miljøaftryk på kloden… Og for eksempel med hensyn til fødevareemballage, er der stadig meget at gøre. Den engelske supermarkedskæde Waitrose er lige nu i gang med at teste en ny form for emballage, der ved indførelse kan spare verden for adskillige tons affald om året… Det drejer sig om kød i poser.

Jeg synes godt det kan lyde en smule uappetitligt at hælde kød i poser, men ifølge Waitrose skal signalværdien i kød på pose faktisk være nostalgi og høj kvalitet. Med moderne teknikker og materialer, er det faktisk muligt at lave emballage – en pose, der minder om det brune papir, hvori man fik sit kød i de gamle dages slagterbutikker. Dermed vil den nye emballage signalerer high-end til de engelske forbrugere.

Tulips engelske division har været med i udviklingen af den nye emballage, der lanceres i Waitrose fra den 26. oktober til indpakning af hakket oksekød.



Der er altså tale om en pose i stedet for en bakke og fordelen ved det er, at det er et lettere materiale. Og dermed opnås en vægtbesparelse på cirka 50 %, svarende til cirka 91 tons emballage, hvis poserne lanceres på alle hakkekødsprodukterne i Waitrose. Forbrugernes villighed til at købe kødet i poserne er afgørende for om den nye emballage vil blive udvidet til andre typer af kødprodukter, men Waitrose og Tulip er optimistiske og håber på en opløftende evaluering i starten af år 2011.

I Danmark følger Danish Crown projektet fra sidelinjen og håber at kunne høste erfaringer, der kan bruges til eventuel indførelse af den nye form for emballage i Danmark. Personligt vil jeg ønske den hjerteligt velkommen inden for landets grænser!


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Rebecca Persson sagde...
Tak for interessant info! Sjovt nok kan jeg ikke se det æstetiske problem i at bruge poser til kød, og jeg er oven i købet vegetar (men det er en anden historie).
Derimod er jeg meget optaget af det generelle problem omkring afsmitning af problematiske stoffer fra fødevarers emballage. Det er især et problem med brunt papir, papiremballage generelt og metaldåser. Derfor bør man altid omhælde sine havregryn m.m. til patentglas, og rester af dåsemad puttes altid i egnede beholdere.
Skrevet d. tirsdag, 02-11-10 09:16
Anette Andersen sagde...
Spændende information og meget relevant. Tak :-)
Skrevet d. mandag, 01-11-10 20:17

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011