Øko-vennerne

Madordningen er den nye hobbykniv-fadæse

I år er der mange forældre, der tænker mere på 1. januar end på jule- og nytårsaften. Det skyldes, at de nye regler om mad i daginstitutionerne træder i kraft på denne dato.

Der er flere, der har prøvet at råbe vagt i gevær over de nye hovsa-regler, der kommer til at få stor betydning for alle institutionsbørn i alderen fra 0-6 år. Reglerne betyder nemlig, at alle skal spise det samme – og at der kun kan gøres undtagelser, hvis forældrene kan stille med en læge-erklæring, der dokumenterer, at deres barn ikke skal spise det ene eller det andet.

Fundamentet for de nye regler er selvfølgelig de kostråd, der leveres af henholdsvis Sundheds- og Fødevarestyrelsen. Hovedproblemet i hele denne sag er, at de givne kostråd ikke er love – bare anbefalinger. Derfor kan man vel næppe kræve læge-erklæringer af forældre, der med statsgaranti har god grund til at ønske, at deres børn ikke skal spise bestemte fødevarer. Det er faktisk sådan, at der i dag er masser af institutioner, der kræver læge-erklæringer, hvis forældre for eksempel vil have, at deres børn ikke drikker mælk. Det kan være fordi børnene får eksem, snotnæse, astma/allergi-reaktioner, dårlig mave eller symptomer på adfærdsforstyrrelser. Alt sammen noget, det er tæt på umuligt at få en lægeerklæring på, da de fleste læger ikke ”godkender” fødevare-problemer, medmindre der er tale om diagnosticerede allergier.

Men forældrene kan jo se symptomer – ja, de kan i mælkens tilfælde også ofte lugte dem. Sagen er bare den, at institutionerne IKKE kan kræve læge-erklæringer, da der ikke findes en lov om, at danske børn skal spise på en bestemt måde. Det gør der heller ikke efter 1. januar – derfor er reglerne ligeså hovedløst skruet sammen som hobbykniv-reglerne. For der er ingen hjemmel til at håndhæve reglerne. Så simpelt er det.

  Mytteri hver eneste dag Det kommer i praksis til at betyde, at reglerne vil blive brudt hver eneste dag. Af forældre, der selvfølgelig har retten til at bestemme, hvad deres børn skal spise. Af pædagoger, der prøver at navigere i oprørte vande – og sikkert forsøger at gøre så mange som muligt tilfredse. Det er ikke en fed opgave.

Derfor må der kigges på reglerne igen. I anden runde kan politikerne så spørge både Sundheds- og Fødevarestyrelsen, hvorfor de igen og igen advarer forældre mod at lade deres børn leve et mælkefrit liv! For begge parter siger, når de bliver spurgt direkte, at der ikke er nogen mennesker, der behøver at drikke mælk. Men at mælke-anbefalingerne netop er anbefalinger, som man jo så altså kun skal følge, hvis man har lyst.

Jeg er ikke i tvivl om, at intentionen med de nye regler er god. Man ønsker at hæve niveauet. Men igen glemmer regeringen, at det altså foregår på kommunalt plan, hvor der de fleste steder er alt for få penge til at hæve niveauet – og hvor det alle steder vil være sådan, at der kommer til at være børn, der får sænket niveauet.

Jeg er sikker på, at alle politikere er enige med mig i, at det er forældrene, der kender deres børn bedst. Og at det må være op til dem, hvad deres børn skal spise. Det kan heller ikke være anderledes, så længe vi ikke har love om, hvad vi skal spise og ikke spise.

Og Gud forbyde, at vi nogensinde får det – medmindre det indebærer, at alle de fødevarer, der beviseligt skader vores børn, sukker, slik, sodavand, junkfood mm., bliver belagt med højere afgifter eller helt fjernet fra de danske hylder.

Fedme-epidemien raser blandt børn og unge, der også rammes af livsstilssygdomme og andre genvordigheder, der for manges vedkommende skyldes den kost, børnene får. Det skal vi alle sammen tage ansvar for – men ikke med hovsa-regler, der slet ikke har nogen gyldighed.