Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Mysli-biscotti – hot or not?

10-11-2010, kl. 11:39, Alder: 2 år, Set af: 765 personer

af Rebecca

Visse poser med knas skal bare bundes. Hvorfor er det, at en pose, hvis indhold er skåret meget tyndt og knaser for vildt, den bliver man ubetinget nødt til at tømme? Min amygdala tager over, når jeg konfronteres med den slags knas. Sådan går det med chips (hvorfor jeg stort set aldrig køber chips). Men mysli-biscottierne tog mig på sengen. De lå og blinkede til mig i den store kasse fra Urtekram til økovennerne. De ligner jo kager. De smager som kager. Jeg har stadig svært ved at tro, at noget så lækkert kan være bagt kun med rugmel, helt uden hvede. OK, der er honning i. De smager – sjovt nok ;-)  - lidt hen ad papirstyndt ristet rugbrød med aromatisk honning. Jeg har bundet posen. Og jeg har købt en til. De spiller godt sammen med krydret urtete og lur mig, om en stærk lille kaffe ikke også ville klæde dem. 



Men nu har vi en udfordring. Vi økovenner er nemlig ikke helt enige om mysli-biscotti. Er de en misforståelse? Mangler de syndighed? Er det helligbrøde at kalde dem biscotti? Er de geniale? Lad os høre DIN mening. 


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Rebecca Persson sagde...
Så er vi da i hvert fald to i fanklubben..... :-)
Skrevet d. tirsdag, 16-11-10 22:47
Anne Dyrholm Stange sagde...
Jeg er fuldstændig vild med de müsli-bisvotti, FULDSTÆNDIG!
Det samme er mine unger, vi gnasker os lystigt igennem dem og her hos os er de nydt som eftermiddagssnack sammen med frugt, som madpakkeguf og som en lille sød bid til aftenteen.

Biscotti betyder jo bare bagt to gange, og det er disse vel også, men de fleste af os forbinder nok ordet med noget mere kageagtigt.
Jeg ville nok ha' valgt at kalde dem noget andet, men smagen er der ikke noget i vejen med.

De er geniale...
Skrevet d. tirsdag, 16-11-10 14:53
Anja Dalby sagde...
Hehe, super indlæg Rebecca. Jeg er nødt til lige at pippe at ikke engang min højgravide søster ville spise dem, og her taler vi om et menneske der har lagt lammeskank, hele kyllinger, og medister ind som formiddagskaffe. Hun er med andre ord ikke bleg for at spise rigtig meget. Men hun bed heller ikke på müslibiscottierne. Hun sagde lidt fornærmet at de bare smagte af rug, og at hun slet ikke synes de var søde nok i forhold til hvor meget honning der var i.

Gravide er måske ikke de mest pålidelige, men jeg bruger hende som eksempel for at bakke min egen skepsis over for dette produkt, op.
Jeg glæder mig til at læse hvad andre synes, er ærligt talt ret overrasket over den begejstring du lægger for dagen :)
Kh Anja
Skrevet d. onsdag, 10-11-10 21:36

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011