Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Nytårsforsæt og prøvesmagning.

06-01-2009, kl. 10:29, Alder: 3 år, Set af: 1599 personer

af Iben

I den sidste tid har jeg prøvesmagt en masse slik fra Urtekram, og det vil min blog bære præg af. Desuden vil du kunne læse om nogle af de tanker, jeg gør mig om Urtekrams indpakning og mine egne nytårsforsætter.

Som flere af de andre øko-venner allerede har skrevet, så indeholdt den sidste pakke fra Urtekram en masse søde sager lige fra lakrids og vingummi til chokolade. Derudover var der blandt andet grødris, soltørrede figner, mandler og abrikoser.

Jeg har været i gang med at teste på trods af, at jeg gerne vil prøve at spise lidt sundere, men jeg greb slikposerne og prøvemagte dem sammen med min kæreste. Mums…

Slik, slik og atter slik

’Hjulspind’, som er de allerede velkendte lakridsruller, smager rigtig godt. Jeg er meget glad for lakrids, og de faldt i min smag. De minder mig om, da jeg var helt lille, hvor jeg plejede at rulle dem ud. Ja, den gang kunne man få noget sjovt ud af altJ. De ’Sure mænd’ er også herlige. De smager surt, ligesom den slags slik skal gøre. Navnet er tillige sjovt fundet på.

Nu kom turen så til vingummierne og de ’Sorte prikker’, de får dog ikke så mange point af mig. Lakridserne, synes jeg, smager en smule mærkeligt, kan ikke lige sige, hvad det er, men de er ikke lige mig. Vingummierne ej heller. Men samtidig tænker jeg, at det måske er fordi, de smager anderledes, end hvad jeg er vant til.

Den lyse mælkechokolade smager rigtig godt, og da jeg greb ud efter pladen for at tage et nyt stykke, måtte jeg sande, at den var tom. Jeg guffede den simpelthen i mig, som var jeg et barn, der var alene hjemme. Men det er jo et tegn på, at den er rigtig god. Hmm bliver altså helt lækkersulten, når jeg skriver denne blog.

Urtekrams mandler smager ikke som de almindelige mandler, man kan købe i Netto og Fakta. Urtekrams mandler er blødere, og man er ikke bange for, at man pludselig knækker en tand, som jeg nogle gange er, når jeg køber almindelige mandler. Jeg blander dem gerne med lidt rosiner, og spiser dem som snack. De er især gode nu, hvor jul og nytår er overstået, som for mit vedkommende har bestået af rigtig mange familiesammenkomster med mad og dessert i massevis. Nu er det rart at kunne spise lidt sundt igen. Mandlerne kan derfor bestemt anbefales. Udover at de har en blødere ”skal”, så smager de også lidt anderledes, men på den gode måde vel at mærke.

Pebernødderne var også super gode, mums mums. Normalt gider jeg ikke spise pebernødder, men dem fra Urtkeram er altså et hit, så hvis de stadig har dem i butikkerne, vil jeg da anbefale, at du smager dem.

Dadlerne fra Urtekram blev brugt til at fylde anden i år, og der var der vist heller ikke en finger at sætte på dem.

 

Indpakning

Alle produkterne og madvarerne er jo pakket ind, og en af de ting, som jeg godt kan lide ved Urtekrams produkter mv., er indpakningen; den er naturlig. Med naturlig mener jeg, at vaskemidlet ikke er overdækket med pangfarver, som skal give blikfang såsom med produktet ’Vanish’, som jeg i øvrigt aldrig kunne drømme om at købe, at slikposerne er holdt i få farver, som gør dem indbydende og en opmærksom på, at der er noget særligt ved det, man skal til at spise nu. Nemlig at det er økologisk. Det samme gælder resten af Urtekrams produkter lige fra body scrubben, der kommer i en lille glaskrukke til de økologiske madolier, som man har givet en flot etikette. Der er virkelig tænkt over, at indpakningen ikke skal ligne den farverige og kunstige ’Vanish’ eller de giftige shampooer, som man har givet en skrigende grøn farve, som mest af alt understreger, at de er proppet med kemikalier.

Jeg vil slutte min blog af med at tale lidt om nytårsforsætter. I år synes jeg virkelig, at jeg har proppet mig med alt for meget i julen, og jeg vil derfor gerne starte på en frisk med god og sund mad uden alt for meget sovs og andre usundheder. Jeg har kunnet mærke på min krop, at den ikke har været på toppen, når den har indtaget alle de søde sager, og det skal der laves om på. Nu begynder hverdagen igen, og dermed er tiden inde til sund mad. Og det er mit nytårsforsæt; at spise sundt. Men jeg er dog ikke fanatisk, jeg vil stadig gerne kunne spise lidt usundt i ny og næ.

Har du et nytårsforsæt? I så fald kan du skrive om det her, eller hvis du har andre tanker og ideer, så er de også meget velkomne.

I de kommende uger vil jeg teste videre, jeg mangler eksempelvis at give mig i kast med at bage noget lækkert brød med Urtekrams mel samt at prøve Provamel Omega 3.

 

Mange øko-hilsner

Iben


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Henriette Bille sagde...
Min mand og jeg er helt vilde med jeres Zoo vingummier, og de har hjulpet på min kvalme mens jeg er gravid. MEN de forhandles ikke mere i de butikker, vi plejer at handle ind i! Så har vi prøvet frugtbomberne, som også er gode, men som også er sluppet op i alle butikkerne! Hvad sker der - bliver de ikke forhandlet mere, eller???? Vi kan nemlig til gengæld ikke fordrage bamserne. MVH Robin og Henriette
Skrevet d. mandag, 28-12-09 20:17

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011