Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Økologi, Økologi, Økologi…

13-08-2009, kl. 15:18, Alder: 3 år, Set af: 1529 personer

af Christine

…jeg er vild med økologi, vild med smagen, vild med at det er bedre for miljø, dyr og mennesker!!!

…for mig startede interessen for økologi, da jeg for snart 10 år siden, skulle forkæle mig selv med en skønhedsbehandling på en klinik i det indre København, klinikken hed  ”Naturlig Hudpleje”...her gik man meget op i økologiske cremer, økologisk mad og at der er en sammenhæng mellem hvad vi spiser og smører på kroppen og hvordan vores hud ser ud… Her mente man at ansigtet  er kroppens spejl, og at man nogle gange i ansigtet kan se eventuelle ubalancer i ens krop, f. eks hvis man altid havde urenheder på hagen, ja så kunne det være hormonelt … Jeg blev også gjort opmærksom på at huden er kroppens største organ og at  huden er en god indikator for ens helbred og velbefindende. Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før..

Hurtigt voksede interessen for økologiske cremer uden en masse kemi over til økologiske fødevarer uden sprøjtegifte, pesticide rester osv. I dag tænker jeg meget over hvad jeg spiser, hvad mine børn spiser, hvad jeg smører på kroppen, putter i håret osv...kan det være økologisk, ja så skal det helst være økologisk..Jeg ser ikke mig selv som fanatisk, men bare som en der tænker over hvad jeg putter i munden, tænker over kvalitet!!!

Jeg kan sagtens spise ikke økologisk, drikke en cola, gå på en helt almindlig cafe osv., men jeg spiser heller en økologisk bøf på 100g, end en ikke økologisk på 300g :) Heldigvis er det blevet meget nemmere at vælge økologisk i dag, og selvom der er nye undersøgelser der vise at der ikke er helbredsmæssig eller næringsmæssig grund til at spise økologisk (det tror jeg simpelthen ikke på :) ), så syntes jeg også at man skal vælge økologi af dyreetiske og  miljømæssige grunde….

Jeg glæder mig til at dele mine økologiske erfaringer med jer læsere

Med venlig hilsen
Christine Arendal Iversen


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.
Iben Nielsen sagde...
Hej Christine,

Velkommen til bloggen - det er altid spændende at høre andres tanker om økologi, dagligdag og tanker generelt om mad osv.
Jeg blev helt nysgerrig efter at høre, hvilke økologiske cremer, du bruger? Jeg bruger nogle af Urtekrams til kroppen, mens den til ansigtet er fra Derma, den er ikke økologisk, men den er uden parfume og andre ubehageligheder, og den er rigtig god til min til tider lidt sarte hud.

Mange hilsner
Iben (økoven)
Skrevet d. mandag, 24-08-09 21:33

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011