Øko-vennerne

Økologisk bomuld

Luften er tyk af duft, der er så dejligt på landet, og jeg kan slet ikke forstå at jeg har brugt over halvdelen af mit liv i byen. Hvad lavede jeg dog der? Fra mit vindue kan jeg nu kigge ud på harer, svaler, heste og køer. Her dufter heftigt af raps og syrener, og jeg kan høre nogle geder som bræger, og en hane der galer.

Jeg har plantet krydderurter og blomster, og det at være herude hvor man kan dufte regnen, giver mig endnu mere lyst til at leve rent og klart. Ikke så meget fikumdik. Bare et dejligt brød, en squash med citron og hvidløg og chili, og oliveolie på en pande, og nyklippet karse henover. Jeg dyrker min økokarse på mit økovat fra Urtekram. Det var først for nyligt jeg opdagede at Urtekram havde lavet en økologisk vat. Indtil da må jeg med skam i stemmen indrømme at jeg havde købt almindeligt vat, og af alle mennesker burde jeg vide at det er vigtigt at bruge økologisk bomuldsvat.

Jeg interesserer mig jo i kraft af mit firma meget for økologisk bomuld. Jeg synes det er virkeligt vigtigt at folk får øjnene op for hvor stor en miljøsynder tøjindustrien er. Helt fra når den skrøbelige bomuldsplante bliver sået, og derefter overhældt med pesticider og insektgifte, for at gøre den modstandsdygtig over for alle de insekter som synes den er superlækker, til alle efterbehandlingerne af bomulden, for at gøre den klar til brug, så fibrene kan væves eller strikkes til tøj.



Bomuld fylder kun 2.4% af alle verdens afgrøder, og alligevel bliver 25 % af verdens forbrug af pesticider brugt på den. Pesticiderne dræber ikke kun insekter, og de planter som kunne genere bomuldsplanten. Pesticiderne ødelægger også det omkringliggende miljø, og hvert år dør ca 40.000 mennesker, ifølge WHO, på verdensplan, af at arbejde med sprøjtegiftene. Og over 1 million bliver indlagt med skader og sygdomme, forårsaget direkte i kraft af at arbejde med de pågældende gifte.

Mange af de gifte man bruger til at sprøjte med i udviklingslandende, er for længst blevet forbudt at bruge i vesten. Alligevel bliver de produceret her, og solgt til 3. Verdenslandende, så kan vi nemlig blive ved med at købe vores billige t-shirts, men den t-shirt har haft mange omkostninger for mange mennesker på sin vej fra marken til den sidder på os. Og når den så gør det, så er den også krølbehandlet, brandhæmmet og indfarvet med så mange kemikalier at det ikke er nok at vaske den mange gange inden brug. Kemien trænger stadig ind i huden på brugeren af tøjet, mange af kemikalierne man bruger til at indfarve tøjet med og til at gøre det krølafvisende, og brandhæmmende, er mistænkt for at føre til hormonforstyrrelser, allergier, reproduktionsforstyrrelser, kræft og fosterskader.

Det er derfor meget vigtigt at bruge økologisk bomuld. Heldigvis er mange begyndt at bruge andre fibre, for eksempel bambus, og hør og hamp naturligvis. Det er gode stærke planter, som kommer år efter år, de skal ikke sprøjtes fordi de er så stærke, og man kan væve og strikke dem præcis som bomuldsfibrene. Selvfølgelig har de planter nogle andre egenskaber end bomuld. Hør vil for eksempel meget gerne krølle, til gengæld er bambus antiseptisk og derfor enormt godt at bruge til undertøj, og hamp er kendt for at være helt utroligt slidstærkt og er derfor rigtigt godt til jeans.

Jeg ville egentligt bare skrive om at den økologiske vat virker meget anderledes i sine fibre end den konventionelle. Den virker stærkere, og ikke så ”vattet”. Og jeg kan helt klart bedre lide at fjerne øjenmakeup med den, end den konventionelle. Men det kan godt ske at det bare er fordi jeg er miljøskadet på det punkt. Nu vil jeg tage mig en karsemad.

Kh Anja