Øko-vennerne

Mød vores øko-venner, der blogger om vores produkter i deres hverdag. Og inspirerer med deres økologiske liv i det hele taget. Vi har sat forbrugerdialog i førersædet, og vi tør gå hele vejen. Derfor lader vi øko-vennerne teste vores produkter og fortælle dig, hvad de synes. Sort på hvidt. Men også med kærlighed, humor og kreativitet.

 

 

Oprydning i råvarelageret og et lækkert honningbrød................

09-01-2011, kl. 18:20, Alder: 1 år, Set af: 1173 personer

af Anette

Du kender det sikkert...... Julen er ovre og nytåret er fejret. Der er rester at marcipan, pebernødder og dadler og figner i skabene, og hvad stiller man op med det? Jeg fandt en opskrift på et honningbrød, hvor der skal dadler, syltet appelsinskal og rosiner i, så jeg kastede mig over at bage brødet, som viste sig at være meget lækkert. En mellemting mellem brød og kage, som passer perfekt hvis man har lyst til lidt sødt og sundt på samme tid.

Opskriften er fra bogen ”Fair food” som zoomer ind på råvarer, der er produceret af fairtrade bønder.

Honningbrød med dadler og rosiner



Ingredienser
450 g. honning
4 dl. vand + 1 dl. yoghurt naturel
1 æg
500 g. hvedemel
2 tsk. natron
250 g. hirseflager (jeg brugte grahamsmel i stedet)
250 g. dadler uden sten
100 g. rosiner
50 g. syltet appelsinskal
1 dl. sesamfrø
Smør til formen

Fremgangsmåde.
Smelt honning i en gryde og køl det af. Rør vand og yoghurt i. Slå ægget ud i gryden og rør det sammen. Bland mel, natron og hirseflager (grahamsmel), dadler i grove stykker, rosiner og finthakket syltet appelsinskal sammen i en skål. Hæld melblandingen i gryden og rør dejen godt sammen.

Smør en stor brødform (3 liter eller 2 mindre forme) med blødt smør og drys med sesamfrø. Hæld dejen i formen og drys med sesamfrø på overfladen. Sæt honningbrødet midt i ovnen og bag den ved 160 grader i ca. 50 minutter. Mærk efter med en strikkepind om brødet er gennembagt, da det er et tungt brød. Afkøl på bagerist. Velbekomme............


Klik her for at komme tilbage til hovedsiden
 

Kommentarer & tips

Læs kommentarer, tips eller tilføjelser til overstående opskrift nedenfor og tilføj selv din mening.

Der er ingen kommentar til denne opskrift endnu.

Tilføj kommentar

* Påkrævet
** Email bliver ikke offentliggjort
 

© Copyright Urtekram 2011